dedikation

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

dedikation, (af lat. dedicatio, af dedicare 'kundgøre', senere 'tilegne, indvi'), tilegnelse, oprindelig om handling, hvormed en kirke indvies og gives til Gud. I dag anvendt om en kunstners tilegnelse af sit værk til en bestemt person eller gruppe mennesker, enten påtrykt værket eller som en egenhændig tilegnelse af det enkelte eksemplar.

Den trykte dedikation kan være en tak eller en hyldest, en opfordring til overvejelser over digtningens natur eller ligefrem et forsvar for værket. I klassiske græske skrifter var en dedikation en enkel tilegnelse, mens Vergil, Cicero, Ovid og Horats udviklede den til en velformet retorik med ønsker om venskab og beskyttelse, som i Horats' oder til Maecenas.

Som et middel til at opnå en bestemt persons protektion og med bogtrykkerkunsten i 1500- og 1600-t. fik dedikationen en stigende betydning for dannelsen af forfatterens tribune i samfundet. Den angiver på den ene side modtagerens høje politiske position og skaber på den anden side adgang for forfatterens måske kritiske deltagelse i samfundsdebatten. Dedikationen bliver derfor et konfliktfyldt bindeled mellem samfund og litteratur, med betydning for udviklingen af forfatterens begyndende standsbevidsthed. Men tilegnelsens frodige stil blev efterhånden stereotyp og et let offer for kritisk satire i 1700-t., fx hos Jonathan Swift. I 1800- og 1900-t. er den trykte dedikation vendt tilbage til sin første enkle form, navneangivelse af en ven eller et forbillede.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
FrAn
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki