Johan Sebastian Welhaven

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Johan Sebastian Welhaven, 1807-1873, norsk forfatter. Han blev født i Bergen, studerede som sin far teologi og blev professor i filosofi. Stor interesse for tysk nyklassicisme og for den danske J.L. Heibergs æstetiske filosofi ledte Welhaven frem til en romantisk, poetisk tolkning af ånd og liv, polemisk formuleret i sonetkredsen Norges dæmring (1834). Welhaven kritiserede det umodne norske kulturliv og opfordrede til åbenhed over for den danske indflydelse. Dermed kom han i opposition til den samtidige Henrik Wergeland, og en også følelsesladet fejde rasede mellem de to. Med Digte (1838) neddæmpedes polemikken, og her finder man de fineste, romantiske digte, lette og længselsfuldt vemodige. Welhaven står som en af de betydeligste digtere i norsk romantik, også med samlingerne Nyere Digte (1844) og Halvhundrede Digte (1847). Med den folkelige kunst som inspiration skrev Welhaven Reisebilleder og Digte (1851) og En Digtsamling (1859), romancer og ballader, samt en række prosaskitser, som filosofisk ligger den danske poetiske realisme nær. Welhaven var tilhænger af skandinavismen, som han mente var en rigdom for de nordiske lande.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Ekspert
Morten Haugen
Oprindelig forfatter
MZib
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki