J.J.A. Worsaae

© Gyldendal

J.J.A. Worsaae tilrettelagde et løbende tilsyn med fortidsminder rundt om i Danmark i form af systematiske rejser, et arbejde, som Nationalmuseet siden fortsatte. I 1861 blev han den første formand for Det Særlige Kirkesyn, der frem til 1994 har søgt at beskytte historisk vigtige kirkebygninger mod ødelæggende ombygninger mv. Fotografi fra 1870.

J.J.A. Worsaae, Jens Jacob Asmussen Worsaae, 14.3.1821-15.8.1885, dansk arkæolog og museumsmand, hvis virksomhed blev skelsættende i den arkæologiske videnskabs udvikling.

Han blev som ganske ung ansat af C.J. Thomsen som ulønnet assistent ved Oldnordisk Museum; samtidig studerede han først teologi, siden jura, men tog aldrig en akademisk eksamen. Worsaae var en intellektuel og polemisk begavelse, der i 20-25-års-alderen rettede fældende kritik af professor N.M. Petersens og gehejmearkivar Finnur Magnússons fejlagtige tolkninger af hhv. et moselig fra jernalderen (som dronning Gunhild) og naturlige klippesprækker i Runamo i Blekinge (som runer); samtidig udgav han Danmarks Oldtid (1843), den første sammenfattende skildring bygget på C.J. Thomsens opdeling i en sten-, bronze- og jernalder.

Efter 1849 passede Thomsen og Worsaae i fællesskab tilsynet med Danmarks oldtidsminder, og i 1855 blev Worsaae docent i oldtidsvidenskab ved Københavns Universitet; da havde han allerede skrevet en række banebrydende værker om de tre oldtidsperioder. I 1865 blev han direktør for Rosenborg og efterfulgte samtidig Thomsen som direktør for de samlinger, der hidtil havde sorteret under ham. Ved en særbevilling fra Rigsdagen organiserede han 1873 en systematisk antikvarisk berejsning af Danmark, udgangspunktet for Det Kulturhistoriske Centralregister, der siden da er opbygget på Nationalmuseet.