Brede Værk

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Udstillingshallen på Brede Værk, som rummer skiftende udstillinger, samt den faste.

Brede Værk, industrianlæg ved Mølleåen nord for København; et af de bedst bevarede i Danmark.

I kraft af sin tætte beliggenhed til magtens og handelens centrum i København fik Brede tidligt karakter af industriområde.

I middelalderen lå her en kornmølle, men fra 1600-t. fremstilledes kobber- og messingvarer samt krudt. I 1832 blev anlægget overtaget af fabrikant Johan Carl Modeweg (1782-1849), som udbyggede og professionaliserede driften til produktion af klæde. Under Modeweg og senere under Edmund Daverkosen udbyggedes Brede Klædefabrik til et helt fabrikssamfund med fabrikantens hovedbygning, arbejder- og mesterboliger, asyl og skole til børnene, spisehus for arbejderne, købmandsbutik, eget gartneri etc. Et patriarkalsk produktionssystem som genfindes overalt i Europa i 1800- og 1900-t. fra Sverige mod nord til Spanien mod syd.

Brede Hovedbygning. Foto fra 2011.

Brede Hovedbygning. Foto fra 2011.

Brede Hovedbygning blev i 1795 opført som landsted af Brede Værks ejer, etatsråd Peter van Hemert (1734-1810). Bygningen er sandsynligvis tegnet af hofarkitekt Andreas Kirkerup, mens Joseph Chr. Lillie fik ansvaret for indretningen. Nationalmuseet overtog hovedbygning og hele Brede Værk i 1959 og gennemførte en gennemgribende restaurering.

Lillies lofts- og vægdekorationer blev fremdraget bag adskillige overmalinger, og bygningen blev atter møbleret med møbler fra slutningen af 1700-t. Hovedbygningen giver således et sjældent indblik i, hvorledes en velstående storkøbmands familie levede i slutningen af 1700-t.

Nationalmuseet

Klædefabrikationen ophørte i 1957, og i 1959 opkøbte staten hele anlægget og overdrog det til Nationalmuseet. Erhvervelsen skete bl.a. for at afhjælpe pladsproblemer og for at give mulighed for formidling af kultur- og industrilandskab gennem arbejdende værksteder og udstillinger langs hele Mølleåen. De visionære planer måtte skrinlægges af økonomiske grunde, og i stedet satsede museet på at afprøve nye formidlingsformer gennem årlige store særudstillinger, Brede-udstillingerne, i årene 1966-88. I 1993 indrettedes Bredemuseet i en del af bygningerne herunder også Brede Hovedbygning.

Brede Værk ligger smukt for enden af en stor skovomkranset mølledam.

I 2009 åbnede det nye Brede Værk museum for industrikultur i Danmarks største fredede industrianlæg. De forskellige udstillinger viser den industrielle udvikling, som har ændret danskernes hverdag gennem de seneste århundreder.

Udstillingerne veksler mellem den klassiske udstillingsform og en multimedial, interaktiv form, der giver publikum mulighed for at afprøve forskellige opstillinger f.eks. ved at blive guidet rundt af sin egen virtuelle ledsager mellem gamle maskiner, høre hvordan Danmark blev et industrisamfund og selv prøve at arbejde ved et samlebånd. 

Maskine og den virtuelle spinderipige Marie (Interaktiv film som vises på Brede Værk. Annevig Schelde Ebbe)

I dag rummer Brede Værk desuden Nationalmuseets Bevaringsafdeling med værksteder og magasiner.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Brede Værk ligger smukt for enden af en stor skovomkranset mølledam.

© Dette billede må du ...

Brede Hovedbygning. Foto fra 2011.

© Dette billede må du ...

Maskine og den virtuelle spinderipige Marie (Interaktiv film som vises på Brede Værk. Annevig Schelde Ebbe)

© Dette billede må du ...

Udstillingshallen på Brede Værk, som rummer skiftende udstillinger, samt den faste.

Viser 4 af 4 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
27/12/2011
Niels Orbesen
15/04/2011
Redaktionen
09/03/2011
Oprindelig forfatter
AVass
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki