Nationalmuseet

Organisering

Organisationen består af direktørens sekretariat samt tre store afdelinger: Forsknings- & Formidlingsafdelingen, Bevaringsafdelingen og Drifts- & Administrationsafdelingen. Museets meget store samlinger er opdelt på en række selvstændige enheder: Danmarks Oldtid, Danmarks Middelalder og Renæssance, Danmarks Nyere Tid, Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling, Frilandsmuseet, Frihedsmuseet, Etnografisk Samling, Antiksamlingen og Musikhistorisk Museum og Carl Claudius Samling.

Bevaringsafdelingen rummer værksteder for arkæologi, og bygning og inventar samt enheden for magasin og logistik. Formidlingen til publikum, som omfatter en bred vifte af faste udstillinger, publikationer og publikumsarrangementer, varetages af samlingerne i samarbejde med afdelingerne Tegnestuen, Undervisning & Aktiviteter, Kommunikation, It-enheden samt Publikumsservice.

© Weiss & Wichmann

Prinsens Palæ, som siden midten af 1800-t. har rummet Nationalmuseet, er her set fra Frederiksholms Kanal og Slotsholmen; fotografi fra 1998. Palæet var i sin nuværende form færdigopført i 1744 med hofbygmester Niels Eigtved som arkitekt. De tre yderste vinduesfag th. mod hjørnet af Stormgade stammer fra museets store udvidelse i 1930'erne. I årbogen Nationalmuseets Arbejdsmark har museets medarbejdere siden 1928 formidlet resultater af deres aktuelle forskning til en interesseret offentlighed.

I årene 1992 til 2001 ombyggede Nationalmuseet hovedparten af sine faste udstillinger af såvel de etnografiske samlinger, Antiksamlingen samt afdelingen for Danmarks Middelalder og Renæssance.

Udstillingen Danmarkshistorier om perioden 1660-2000 blev nyåbnet i 2001. I 2008 vil også den faste udstilling om Danmarks Oldtid blive nyopstillet efter en total renovering.

Til Nationalmuseets grundlæggende opgaver hører opretholdelsen af repræsentative kulturhistoriske samlinger fra Danmark samt permanente udstillinger fra antikken og de ikke-europæiske kulturer. Desuden vedligeholder museet en række centrale arkiver som Antikvarisk-Topografisk Arkiv og Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser.

Det Kulturhistoriske Centralregister, DKC, som registrerer jordfund og fortidsminder fra hele landet, overgik i 2002 til den nyoprettede Kulturarvsstyrelsen. Nationalmuseet varetager desuden en lang række andre opgaver som fx arkæologiske udgravninger, yder museumsfaglig bistand til andre museer og er konsulent for de kirkelige myndigheder vedr. ældre kirkebygninger og kirkeinventar.

Museets tilblivelseshistorie

De kulturhistoriske samlinger, der i dag indgår i Nationalmuseet, har rødder i Det Kongelige Kunstkammer (Kunstkammeret), grundlagt ca. 1650 af Frederik 3. Dette blev i 1824 omdannet til Det Kongelige Kunstmuseum, der lå i Dronningens Tværgade i København.

Andre dele af samlingerne har deres oprindelse i det museum, som i 1807 blev grundlagt af Den Kongelige Kommission til Oldsagers Opbevaring. Museet fik til huse på Trinitatis Kirkes loft ved Rundetaarn.

Initiativtagere til oprettelsen af Oldsagskommissionen var den senere biskop Fr. Münter og litteraten Rasmus Nyerup, der frem til 1816 fungerede som dens sekretær. Nyerup efterfulgtes af den unge velhavende købmandssøn Christian Jürgensen Thomsen, der i 1819 gjorde museet offentligt tilgængeligt. Under Thomsens energiske ledelse voksede samlingerne betydeligt.

Baggrunden herfor var 1800-t.s stærkt voksende interesse for den nationale historie. Det var under det daglige arbejde med de mange nytilkomne genstande fra oldtiden og middelalderen, at Thomsen i begyndelsen af 1820'erne udviklede teorien om, at de førkristne tider kunne inddeles i en stenalder, en bronzealder og en jernalder.

I 1832 blev museet flyttet til Christiansborg Slot, men efter Grundlovens indførelse i 1849 besluttede Rigsdagen, at de tidligere kongelige samlinger, som nu var overgået til staten, skulle samles under ét tag. Det skete i Prinsens Palæ, et rokokopalæ bygget i 1744 for at tjene som bolig for kronprinsen, den senere Frederik 5.

Her åbnede i 1849 Det Etnografiske Museum som et af verdens første i sin art. I 1853 åbnede Antik-Cabinettets samlinger fra den græske og romerske oldtid, og i 1855 samlingerne fra Danmarks oldtid og middelalder. Endelig flyttede Møntkabinettet i 1867 ind i Prinsens Palæ og fik navnet Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling; samlingen havde siden 1781 haft til huse på Rosenborg Slot.

I forbindelse med en omorganisering af samlingerne blev disse i 1892 forenet under navnet Nationalmuseet. Senere udvidelser af museet har omfattet Dansk Folkemuseum (nu Danmarks Nyere Tid), som blev grundlagt 1881 af xylograf og Tivoli-direktør Bernhard Olsen. Han grundlagde tillige Frilandsmuseet 1897. Begge samlinger indgik i Nationalmuseet 1920, mens Frihedsmuseet blev overdraget staten i 1957.

Ombygninger og ledelse

Omfattende ombygninger og udvidelser af museets bygninger i København er bl.a. blevet foretaget 1929-38 under ledelse af arkitekt Mogens Clemmensen, hvor Prinsens Palæ blev udvidet til at omfatte hele karréen Frederiksholms Kanal, Ny Vestergade, Vester Voldgade og Stormgade. Ved den seneste ombygning, afsluttet 1992 og ledet af kgl. bygningsinspektør Gehrdt Bornebusch, fik museet bl.a. nye adgangsforhold og en stor udstillingshal, Egmonthallen, til midlertidige udstillinger.

Nationalmuseet har gennem sin lange historie været ledet af en række fremstående forskere og museumsmænd som C.J. Thomsen, J.J.A. Worsaae, Sophus Müller, M. Mackeprang, Poul Nørlund, Johs. Brøndsted, P.V. Glob og Olaf Olsen. I perioden 1959-2002 havde lederen titel af rigsantikvar.

Den nuværende direktør Per Kristian Madsen har beklædt stillingen siden 2008. Direktøren bistås af en direktion bestående af lederne af Forsknings- og Formidlingsafdelingen, Bevaringsafdelingen samt Drifts- og Administrationsafdelingen.

Nationalmuseets hjemmeside