Fyns Kunstmuseum, har til huse i Fyns Stiftsmuseums oprindelige bygning i Jernbanegade i Odense, opført 1883-84 og 1897-98 i en antikinspireret stil med en stor søjlebåret frontispice.
Fyns Kunstmuseum rummer værker af danske kunstnere, bl.a. med tilknytning til Fyn. Den ældre samling omfatter væsentlige værker af Jens Juel, bl.a. hans selvportræt fra 1767, og H.A. Brendekildes Udslidt fra 1889. J.W. Larsens kunstsamling, der kom til museet i 1948, har fine arbejder af bl.a. Harald Giersing, Vilhelm Lundstrøm og Olaf Rude.
Museet har i øvrigt specialiseret sig i Vilhelm Bjerke Petersen samt konkret og konstruktivistisk kunst fra gruppen Linien II og fremefter, bl.a. værker af Ib Geertsen, Robert Jacobsen og Richard Mortensen. Fyns Kunstmuseum er en del af Odense Bys Museer.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki