Vatikanstaten - arkitektur og museer

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Rafael påbegyndte i 1508 en freskoudsmykning af tre rum, stanzer, i Vatikanet. På en ca. syv meter bred væg i Stanza della Segnatura malede han 1509-10 Skolen i Athen, et galleri af overvejende antikke filosoffer og lærde mænd i et storslået renæssancerum. Billedet er blevet tolket som en fremstilling af de syv frie kunster (grammatik, retorik, dialektik, aritmetik, geometri, astronomi og musik), og man har søgt at sætte navn på de mange skikkelser. I centrum står antikkens to største filosoffer: Platon, der peger op mod idéernes verden, og Aristoteles, der viser fremad mod den jordnære virkelighed. Til venstre ses bl.a. Sokrates, der gestikulerer; i forgrunden siddende Pythagoras og bag ham den mauriske filosof Averroës med turban. Heraklit læner sig til en stor marmorblok, og på trappen ligger Diogenes. I forgrunden til højre bøjer Euklid (evt. Archimedes) sig over en tavle, og bag ham står den kronede Ptolemaios med en jordkugle i hånden og Zoroaster (Zarathustra) med en himmelsfære. Yderst til højre har Rafael malet sig selv (med sort baret), ligesom han i billedet har skildret andre store renæssancekunstnere: Platon bærer Leonardo da Vincis ansigtstræk, Heraklit er sikkert et portræt af Michelangelo, og Euklid fremtræder i arkitekten Bramantes skikkelse.

Det store bygningskompleks Palazzo Vaticano rummer bl.a. pavens residens og de righoldige Vatikanmuseer. Paveresidensen, oprindelig i Lateranet, var 1309-77 i Avignon; derefter boede paven i Rom i Vatikanet, 1592-1870 dog i Palazzo del Quirinale. Paverne Innocens 3. (1198-1216) og Nicolaus 3. (1277-80) forestod opførelsen af nogle af de ældste bygninger, udvidet af bl.a. Nicolaus 5. (1447-55) og Sixtus 4. (1471-84), der lod Det Sixtinske Kapel bygge nær Peterskirken. Tæt herved fører G.L. Berninis trappe Scala Regia (1663-66) fra Peterspladsen op til Sala Regia med de tilstødende Sala Ducale, der benyttes til officielle ceremonier, og Cappella Paolina, udsmykket af Michelangelo 1542-50. I denne del af paladset opførtes også pave Alexander 6.s (1492-1503) bolig Appartamento Borgia (Borgia-rummene, udsmykket af Pinturicchio) med tårnet Torre Borgia. Herover fik Julius 2. (1503-13) indrettet sine beboelses- og repræsentationsrum, stanzerne, færdiggjort under Leo 10. (1513-21) og fra 1508 udsmykket af bl.a. Rafael; Julius 2. lod også Bramante påbegynde arkadegangene, loggiaerne, der blev fuldført og udsmykket af Rafael og Giovanni da Udine (lukket med glas i 1813).

Donato Bramante begyndte i 1506 arbejdet med den 300 meter lange Belvederegård i Vatikanet. Den er senere delt op af tværgående bygninger, og den nordlige del, Giardino della Pigna, har fået navn efter en mægtig pinjekogle, opstillet foran en stor niche med pave Julius 2.s våbenskjold. Bramante har udformet arkitekturen omkring den som en storslået, harmonisk komposition med halvcirklen som gennemgående og bærende motiv.

Lystslottet Palazzo (eller Villa) del Belvedere længere mod nord opførtes 1485-87 for pave Innocens 8.; Julius 2. lod det forbinde med det gamle Vatikanpalads med to lange, parallelle korridorbygninger, opført af Bramante. Det tilhørende haveanlæg blev ombygget til gården Cortile del Belvedere; den 300 m lange gård blev senere brudt af to tværgående bygninger: Vatikanbiblioteket, påbegyndt 1586 af Domenico Fontana, og museumsbygningen Braccio Nuovo (1817-21). Fontana byggede 1589-90 Sixtus 5.s bolig ud mod Peterspladsen, hvor paven også bor i dag.

I Vatikanets vidtstrakte haveanlæg findes bl.a. Pius 4.s Casina, opført ca. 1555 af Pirro Ligorio; det er sæde for Det Pavelige Videnskabernes Selskab og har siden 1988 en mindeplade for den danske naturforsker og biskop Niels Stensen. Syd for Peterskirken ligger en række nyere bygninger, bl.a. pavens mægtige audienssal, opført 1971 af Pier Luigi Nervi. 

 

 

 

Laokoon-gruppen. Apollonpræsten Laokoon og hans to spinkle sønner omklamres af slanger. Sønnerne ser i afmagt på deres far. Romersk skulpturgruppe, 1.årh. f.Kr.

Vatikanmuseerne, Musei Vaticani, rummer nogle af verdens fineste antik- og kunstsamlinger. Den spiralformede indgangstrappe er opført 1932. Ved siden af Belvederepaladset opførtes 1771-94 Museo Pio-Clementino for Clemens 14. og Pius 6. med de gamle pavelige samlinger af antik romersk og græsk kunst, bl.a. Laokoon-gruppen og Apollon Belvedere, der tidligere havde stået i Belvederegården. I 1802 lod Pius 7. Museo Chiaramonti indrette i den østlige af Bramantes korridorbygninger og den senere opførte Braccio Nuovo med antik kunst, især fund fra Forum Romanum i Rom. I 1837 åbnede Gregor 16. Museo Gregoriano Etrusco med etruskisk kunst, og i 1839 Museo Gregorio Egizio med egyptisk kunst, begge i Belvederepaladset; Galleria Lapidaria rummer verdens fineste samling af inskriptioner. Museo Gregorio Profano har antikke gemmer og bronzer, der ligesom den oldkristne og middelalderlige kunst i Museo Pio Cristiano og de etnografiske samlinger i Museo Missionario Etnologico er overført fra Lateranet i begyndelsen af 1970'erne.

Malerisamlingen, La Pinacoteca, åbnede 1932 i en ny bygning af Luca Beltrami; den rummer hovedsagelig italienske malerier fra 1000-t.-1700-t., bl.a. Rafaels Transfigurationen. En samling af religiøs billedkunst fra 1900-t. åbnede i 1973 i Borgia-rummene.

Læs videre om Vatikanbiblioteket eller læs om Vatikanstaten generelt.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

  • Der er endnu ingen tags til denne artikel
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
13/03/2010
Ekspert
UrsFu
Oprindelig forfatter
GWith
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki