Iphigénie en Aulide

Iphigénie en Aulide, da. Ifigenia i Aulis, opera i tre akter af Christoph Willibald Gluck. Librettoen af Bailli Du Roullet (1716-1786) bygger på tragedien Iphigénie en Aulide (1674) af Jean Racine, der igen bygger på Euripides’ tragedie Ifigenia i Aulis.

Operaen blev uropført i Paris i 1774, men på trods af, at den fik stor succes, omarbejdede Gluck den i 1775. Richard Wagner var en stor beundrer af denne Gluck-opera, som han bearbejdede i 1847, og denne version var den foretrukne i Tyskland til langt op i 1900-t. I vore dage er det Glucks 1775-version, der hovedsagelig opføres.

Handlingen er henlagt til Aulis, hvor gudinden Artemis/Diana ikke vil give den græske hær og hærføreren Agamemnon gunstig vind til sejladsen mod Troja, før Agamemnons datter Ifigenia er blevet ofret til hende.

På denne for Agamemnon så vanskelige konflikt giver de tre versioner af operaen hver sin løsning:

I den oprindelige version fra 1774 forkynder spåmanden Kalchas for grækerne, at gudinden Diana giver afkald på ofringen af Ifigenia, så denne kan gifte sig med sin forlovede Achilleus og den græske hær drage mod Troja.

I versionen fra 1775 viser Diana sig på scenen som en dea ex machina, der udover at forene Ifigenia og Achilleus også lover den græske hær god sejlads.

I Wagner-versionen fra 1847, der ligger tættest på sagnet og på Euripides, viser gudinden sig i en sky og bortfører Ifigenia til sit tempel i Tauris, hvor hun skal leve som præstinde; denne del af myten har Gluck taget op i operaen Iphigénie en Tauride fra 1779.

Se videoklip: Véronique Gens som Iphigénie og Frédéric Antoun som Achille i et uddrag af Christoph Willibald Glucks opera Iphigénie en Aulide. Mireille Delunsch som Iphigénie, Laurent Alvaro som Thoas og Jean-François Lapointe som Oreste i et uddrag af Iphigénie en Tauride. Optagelsen er fra Amsterdam, 2011; dirigent: Marc Minkowski.