Børge Ring, f. 1921, dansk tegnefilmanimator, søn af Oluf Ring. Børge Ring havde en karriere som jazzmusiker (guitar og bas), bl.a. hos Svend Asmussen, før han valgte udelukkende at satse på tegnefilmen. Siden 1952 har han boet i Holland og vandt i 1986 en Oscar for den hollandsk producerede tegnefilm Anna & Bella (1985). Gennem årene har Ring dog også medvirket i udarbejdelsen af flere danske tegnefilm, bl.a. Valhalla (1986) og Aberne og det hemmelige våben (1995), og han har haft stor indflydelse på udviklingen og professionaliseringen af dansk tegnefilm.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki