Belgien - tegneserier

© ©OPT/C. Berthold/Det Belgiske Turistbureau

Belgien. Lucky Luke kan trække pistolen hurtigere end sin egen skygge, en praktisk færdighed under arbejdet med at holde de fire Dalton-brødre inden for fængslets mure. Han har en god støtte i sin intelligente hest, Jolly Jumper — og en mindre god i den åndsformørkede vagt- og sporhund Ratata. Gavlmaleriet kan ses i Bruxelles i Belgien, som er en af Europas førende tegneserienationer med serier som fx Tintin og Lucky Luke. Det blev malet i 1996 i anledning af 100-året for udgivelsen af verdens første tegneserie, Yellow Kid, i New York Journal.

Belgien har leveret en række af de væsentligste bidrag til tegneseriekunsten, især inden for den tradition, der kaldes den belgisk-franske. Den strækker sig fra en meget indbydende, populær streg til seriøse voksenserier og har netop i kraft af sin alsidighed været med til at fremme tegneseriekunstens anerkendelse i sidste halvdel af 1900-t. Den bedst kendte belgiske serie er Tintin af Hergé (Georges Remi); den handlekraftige reporter sås første gang i 1929 i det katolske, pædagogiske børnetillæg til dagbladet Le vingtième siècle. I Tintin perfektionerede Hergé den såkaldte rene streg (ligne claire), der siden er blevet benyttet af mange europæiske serietegnere. En anden typisk belgisk stil er den visuelt dynamiske, komiske streg, som André Franquin fra 1946 udviklede i sin udgave af Splint & Co. (Spirou). Franquin har utallige arvtagere, af hvilke mange har optrådt i ugebladet Spirou, der er opkaldt efter serien. Spirou har også huset andre belgisk-franske klassikere, bl.a. Lucky Luke og Smølferne. Efter 2. Verdenskrig var belgierne endvidere foregangsmænd mht. udgivelse af serier i albumform. Denne form bredte sig siden til resten af Europa, hvor den i 1970'erne var med til at ændre tegneseriemarkedet betydeligt, således at aviser og ugeblade ikke længere var seriernes primære kanaler.

Læs videre om belgisk teater eller om Belgien generelt.