© Richard Felton Outcault/Stribeladen, Århus/kitchen sink press
Richard Felton Outcault. Uddrag af Yellow Kid Studies Music and Tries It on the Dog — and Others bragt 7.2.1897. Man kan som altid læse knægtens kommentarer på hans lange, gule særk (trykt med den tids eneste effektfarve til rotationspresser), men serien gjorde også brug af talebobler, fx til dyr og genstande. Serien udkom i begyndelsen i William Randolph Hearsts aviser, bl.a. New York Journal. Serien deltog i avismagnatens krigspropaganda, og i april 1898 påbegyndte Outcault verdens første daglige stribe, hvor den gule dreng drog til Cuba for at deltage i Den Spansk-amerikanske Krig mod den spanske kolonimagt.
Richard Felton Outcault, 1863-1928, amerikansk tegner. Outcault skabte i 1895 serien Hogan's Alley, som året efter blev til Yellow Kid — af mange betragtet som verdens første tegneserie. I Danmark kendes Outcault for tegneserien Buster Brown, som han påbegyndte i 1902, og som blev bragt i ugebladene Hjemmet og Familie Journalen de følgende to årtier.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Richard Felton Outcault. Buster Brown-tegning fra en stribe fra 1911. Buster (tv.) har klædt sig ud som en pige, mens hans pigelegekammerat har taget drengetøj på; hendes hår har Buster klippet. I baggrunden kommer buldoggen Tige med sine snusfornuftige kommentarer til unoderne, og den får som sædvanlig ret, idet begge børn får enden på komedie.

Viser 2 af 2 billeder | Tilbage til billedgalleri
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki