hovedtøj, hovedbeklædning, sammensat af forskellige dele med en hue som grundelement. Ordet bruges dels om de borgerlige kvinders kapper, der fulgte moden, dels om landbokvindernes egnsprægede hovedbeklædning. I 1700-t. var det landlige hovedtøjs grundform hue og lin, hvor huen kunne være af brocheret silke eller sort fløjl med guldgaloner og guld- eller sølvkniplinger. Egnsprægene udviklede sig først for alvor i 1800-t., hvor Jylland blev kendt for de hvide kapper og Øerne for de broderede huer med kniplingskorsklæde. Bedst kendt er de sjællandske huer med metalbroderi. Hovedtøjet var en vigtig del af folkedragten. Se også hovedbeklædning.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki