Udvalgte studenterhuer: På studenter- og hf-huen bruges korsemblem, mens htx-huen har et bogstavsymbol, og hh-huen benytter handelsskolernes symbol, merkurstaven. Ill. udlånt af C.L. Seifert A/S.
studenterhue, fladpuldet, hvid eller sort lærredskasket med blank, sort skygge, mørkerød ulden kant og rem, der kan spændes under hagen; midtfor prydet med kokarde i rød og hvid-stribet bånd og normalt et korsemblem.
Studenterhuer bæres i et par hektiske uger efter afsluttet studentereksamen, og der knyttes mange, nyere traditioner hertil: Kammerater og lærere skriver indvendig i pulden, og svederemmen og/eller skyggen forsynes med hak og klip efter diverse prøvelser.
I løbet af 1980'erne og 1990'erne har de fleste andre gymnasiale uddannelser o.a. annekteret studenterhuen og blot udskiftet det mørkerøde bånd og kokarden med andre farver og symboler.
Studenterhuen menes at være udsprunget af de nordiske studentermøder i midten af 1800-t., hvor norske og svenske studenter mødte i ens huer.
Danske studenterhuer var i begyndelsen storpuldede og sorte, men fra 1880'erne bar man hvidt huebetræk om sommeren, og huen fik sin nutidige form; kvindelige studenter beholdt dog den gamle form frem til 1930'erne. Sort hue blev i mange år båret af klassisksproglige studenter, men siden 1990'erne vælges den frit.
Det har traditionelt været firmaerne Thrane og C.L. Seifert A/S i København, der i mere end 100 år har leveret huerne. Sidstnævnte eksisterer stadig, men har nu konkurrence fra firmaer som Wiberg Scandinavia (tidl. Stryberg) og ABC-gruppen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki