Margit Brandt

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Kjole udstillet på Kunstindustrimuseet i 2010 i forbindelsen med en særudstilling lavet specielt til og om Margit Brandt som en af de seneste 40 års mest fremtrædende danske modedesignere. Denne kjole er fra ca. 1964-65, hvor den indgik i kollektionen til det franske modehus Louis Feraud i Paris. Fotografi fra 2010.

Margit Brandt, opr. Margit Bjørløw, 27.1.1945-24.10.2011, dansk designer. Fra slutningen af 1960'erne og i 1970'erne var Margit Brandt Danmarks bud på det ungdommelige look med enkle linjer, som briten Mary Quant havde lanceret.

Margit Brandt blev designuddannet i København 1964, siden hos Louis Feraud og Pierre Balmain i Paris. Sammen med ægtefællen Erik Brandt (f. 1943) oprettede hun i 1966 eget designfirma i København med filialer i USA, Schweiz, Japan og Hongkong.

Firmaet har designet dametøj, pelsværk, boligtekstiler, smykker, læderarbejder, tapeter mv. for mange skandinaviske og tyske fabrikker. Også de danske olympiske uniformer i 1988 og 1992 var Brandt-designs. I 1994 udstilledes Margit Brandts designs på Kvindemuseet i Århus. I 1999 designede hun flyvevåbnets gallauniform.

Designmuseum Danmark. Fra udstillingen i 2010 om designeren Margit Brandt.

Fra Kunstindustrimuseet særudstilling i 2010 om Margit Brandt. Fotografi fra 2010.

I 2005 genlanceredes en række af Margit Brandts kollektioner, som siden 1960'erne har opnået ikonstatus. De nye designs følger modens aktuelle farver, men mønstre, snit og længder genoptager den enkle, elegante linje, som for 30 år siden gjorde mærket Margit Brandt – og skandinavisk tøjdesign – populært over hele verden.

Margit og Erik Brandt etablerede sig 1981-84 i New York med Brandt's America Inc. Fra 1984 var de engageret i galleri- og krodrift med bl.a. Brandts Pakhus, Hotel Store Kro og Tulstruplund.

I 2006 modtog Margit Brandt Guldknappen, Alt for Damernes designpris og i 2007 blev hun Ridder af Dannebrog.

I 2010 afholdt Kunstindustrimuseet en udstilling med hendes produktioner fra tiden 1965-80 med titlen Walk on the Wild Side.

Margit Brandt Designs hjemmeside


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Kjole udstillet på Kunstindustrimuseet i 2010 i forbindelsen med en særudstilling lavet specielt til og om Margit Brandt som en af de seneste 40 års mest fremtrædende danske modedesignere. Denne kjole er fra ca. 1964-65, hvor den indgik i kollektionen til det franske modehus Louis Feraud i Paris. Fotografi fra 2010.

© Dette billede må du ...

Kjoler udstillet på Kunstindustrimuseet i 2010 i forbindelsen med museets særudstilling om Margit Brandt. Fotografi fra 2010.

© Dette billede må du ...

Fra Kunstindustrimuseet særudstilling i 2010 om Margit Brandt. Fotografi fra 2010.

Viser 3 af 3 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
13/02/2013
MHansen
13/02/2013
keuner
24/10/2011
Oprindelig forfatter
BMT
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki