sløjfer

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• sløjfer
• handsker
• muffe

Det er de mest læste artikler i emnet Tilbehør og dragtdele
Til forsiden

sløjfer, tilkendegivelse af støtte til en sag eller en organisation i form af en lille metalsløjfe til at sætte i knaphullet. Den første sløjfe, som kom frem i Danmark ca. 1985, var den røde aids-sløjfe, som vandt stor udbredelse. 

I 2008 kom den gule sløjfe, der markerer, at bæreren bakker op om de danske soldater - ikke mindst de, som kæmper på fjerne fronter langt fra hjemlandet. Den gule sløjfe ses også i større format som klistermærke til at sætte bag på biler.

Den gule sløjfe er imidlertid ikke nogen dansk opfindelse. Ideen stammer helt tilbage fra Den Engelske Borgerkrig og kendes bl.a. også fra marchmelodien "Round her neck she wore a yellow ribbon" (1917), hvor et af versene lyder:

Around her hair she wore a yellow ribbon
She wore it in the springtime
In the merry month of May
And if you ask her why the heck she wore it
She wore it for her soldier who was far far away

Melodien blev bl.a. anvendt i John Fords film She wore a yellow ribbon (1951, da. Kavaleriets gule bånd), hvor pigerne ses bære gule tørklæder som tegn på, at de elsker en kavalerist. Også melodien "Tie a Yellow Ribbon 'Round the Ole Oak Tree" refererer til samme symbol. Hjemvendende amerikanske soldater fra udenlandske missioner vil ofte se gule bånd foran deres hus som velkomst.

En række nationer anvender dog den gule sløjfe til markering af støtte til andre synspunkter, i New Zealand fx som udtryk for sympati med selvmordsofre.

I 1992 indførtes en rosa sløjfe til dem, som støtter kampen mod brystkræft i kampagnen "Støt brysterne". Sidstnævnte blev indført af den kræftramte kosmetikfabrikant Evelyn H. Lauder (egtl. Evelyn Hausner, 12.8.1936-12.11.2011), der selv døde af denne sygdom.

Der findes også en hvid sløjfe, der indikerer, at bæreren er modstander af vold mod kvinder.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
24/11/2011
Ove Hermansen
13/11/2011
Redaktionen
17/05/2010
Oprindelig forfatter
Ove Hermansen
22/09/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki