Askepot

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Askepot, (fr.) Cendrillon, (eng.) Cinderella, figur i folkeeventyr, der er opstået i Nærorienten og har bredt sig til Vesteuropa og Østasien. De ældste litterære bearbejdelser er fra Kina (800-t.), Italien (Basile, 1634), Frankrig (Perrault, 1697) og Tyskland (Brødrene Grimm, 1812). Alene i Europa er optegnet mere end 500 versioner.

Eventyret fortæller om den giftefærdige piges vanskelige overgang fra hjemmet (arnen) til ægtemandens hjem, ligesom det udtrykker almuens drøm om social opstigning. I den vestlige verden er eventyret bedst kendt i Grimms version, hvor Askepot som det ringeagtede stedbarn sættes til det usleste arbejde af den onde stedmoder og stedsøstrene. Askepot belønnes til sidst for sit gode hjerte og sin tålmodighed; ved hjælp af overnaturlige kræfters indgriben bliver hun gift med prinsen.

Eventyret har dannet grundlag for opera (fx Rossini, 1817), ballet (fx Ashtons koreografi 1948 til Prokofjevs musik) og film (fx Disneys tegnefilm, 1950).

Psykoanalytikeren Bruno Bettelheim har i Eventyrets fortryllelse (1975, da. 1991) forklaret eventyrets popularitet med henvisning til det iboende konfliktstof: I symbolsk form behandles udviklingsmæssige grundkonflikter som søskendejalousi, konflikter mellem mor og datter og oplevelsen af at være mindreværdig og misforstået.

I 1980'erne brugte feminister Askepotfiguren til at pege på og kritisere kvindens afhængighed af manden og drømmen om at blive reddet af prinsen, fx den amerikanske journalist Colette Dowling i Askepotkomplekset. Kvinders skjulte frygt for selvstændighed (1981, da. 1982).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
01/10/2011
UV
26/09/2011
Redaktionen
22/12/2009
Oprindelige forfattere
MayS
29/01/2009
MSim
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki