nisse

© Det Kongelige Bibliotek

J.Th. Lundbye var en af de første kunstnere, der tegnede nissen. Her Nissen i Tirup fodrer den hvide hoppe, udført som træsnit af Andreas Flinch 1842. Lundbyes billeder var i høj grad med til at skabe senere tiders opfattelse af, hvordan folketroens nisse så ud.

nisse, gårdbo, ifølge folketroen overnaturligt væsen. Nissen har sin oprindelse i en førkristen tro på husguder, som givetvis også har været udbredt i Norden, selvom der ikke findes sikre vidnesbyrd herom. Derimod ved man, at det var almindeligt i Romerriget, at folk havde en lille mandlig træfigur stående ved arnen. De kaldte ham lar familiaris 'familiens skytsånd', og han fik frisk frugt, vin og små kager.

Sagn om den danske nisse blev første gang indsamlet og udgivet af J.M. Thiele i Danske Folkesagn (1819-23). Inspireret heraf skabte danske kunstnere en julens nisse. Senere i 1800-t. lanceredes julemanden, og fra omkring 1900 blev såvel julenisser som julemænd både af børn og voksne kaldt for nisser.

© Gyldendal

Nisse. Kobberstik til illustrering af H.C. Andersens eventyr "Nissen hos spækhøkeren" (1853), udført af Vilhelm Pedersen.

Sagn om nissen både som drillepind og som hjemmets beskytter kendes i hele Europa. I Norden opfattedes en nisse gerne som en piberygende ungkarl, lille af vækst og klædt som en bonde fra 1800-t. i grå vadmelsklæder og rød tophue.

Man sagde om ham, at han var ufattelig stærk, kunne løbe lynhurtigt og påtage sig dyreskikkelse; hans latter lød som en hest, der vrinsker, og kunne høres i miles omkreds. Der boede kun én nisse på hver gård, og han indrettede sig på loftet i laden eller over stalden. Nissen var hjælpsom og loyal over for bonden, når han i løn for sin tjeneste fik et fad sødgrød med en smørklat i hver lørdag aften og ved højtiderne. Se også jul og overnaturlige væsner.