- Forsiden
- Livsstil, sport og fritid
- Folketro og folkemindevidenskab
- sankthansaften (Du er her)
sankthansaften
- Verificeret
- Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Indholdsfortegnelse
© Harald Slott-Møller/Vejle Kunstmuseum
Sankthansaften. Sankt Hans Aften ved Vejle Fjord; maleri, 1904, Harald Slott-Møller. Vejle Kunstmuseum. Maleren har brugt et moderne, monumentalt formsprog med store, forenklede billedflader. Maleriet er opdelt i en materiel del, markeret ved stoleryggen tv., og en åndelig del på den anden side af vandet med et lysglimt som fikspunkt. Med inspiration fra romantikken formidler den rygvendte kvinde og den lyse sommernat den åndelighed, som Slott-Møller efterstræbte i sin kunst.
sankthansaften, den 23. juni, aftenen før sankthansdag, der er Johannes Døberens fødselsdag. Selvom sommersolhverv falder på den 21. juni, er sankthansaften i Danmark blevet betragtet som midsommeraften og derfor som den korteste nat på hele året.
Ifølge folketroen var den ladet med en særlig kraft. Man mente at lægeurter indsamlet sankthansnat var mere kraftfulde (se sankthansurt), ligesom duggen på græsset i sig selv havde en helbredende virkning.
Det samme havde også vandet i helligkilderne, hvorfor syge valfartede til dem denne aften og nat. I tilknytning hertil opstod de såkaldte kildemarkeder med telte, boder og gøgl. Det kendteste er forlystelsesstedet Dyrehavsbakken nord for København, opstået i 1700-t. Det gav stof til Adam Oehlenschlägers Sanct Hansaften-Spil (1803).
Men også de onde kræfter var på færde en så kraftladet nat; fx fløj heksene forbi på deres kosteskaft på vej til Bloksbjerg eller Hekkenfeldt. For at holde det onde borte tændtes der bål, gerne på højtliggende steder, eller man tændte blus i tjæretønder eller satte ild til halmknipper på stager.
Sankthansaften. Landsbyens sankthansbål ved Høfde Q, Fjaltring på Jyllands vestkyst, 2009. Foto: Karl Bencke
At sætte en heksefigur på bålet er en tradition der først er blevet gængs i 1900-t., hvor det også er blevet almindeligt at holde båltale og afsynge Holger Drachmanns midsommervise fra eventyrkomedien Der var engang (1885).
Kommentarer
Viser 1-5 af 5
SirJohn skriver: 23/06/2011
Korrektion til tidliger kommentar: Johannes var "kun" ½ år ældre end Jesus, som Matthæus iøvrigt fortæller, blev født under Herodes regeringstid. Og han døde som måske bekendt i år 4 f.K.
KHey skriver: 25/06/2010
Må jeg foreslå at udskifte Billedet fra Vejle Fjord med det berømte maleri fra Skagen, hvor man ud over selve St. Hans bålet kan identificere Holger Drachmann og mange andre af skagensmalerne.
keuner skriver: 12/10/2009
Der mangler en vigtig detalje i artiklen: den efterhånden ritualiserede "båltale". Og hvordan og hvornår er denne tradition opstået?
SirJohn skriver: 23/06/2009
PS! Jeus' fødselsdag er formentlig 21. marts - i hvert fald i sidste del af marts - år 7 før vor tidsregning, mens Johannes Døberen sandsynligvis blev født i september ca. 1½ før.
SirJohn skriver: 23/06/2009
Skt. Hans er egentlig en afledning af Johannes, og dermed menes faktisk Johannes Døberen. Oldkirken "satte sig" ret hurtigt på de forskellige folkeslags tradititionelle festivaler/fester. Således blev den traditionelle forårsfest - for god høst og frodighed mm - konverteret til kirkens Påske og Jesus fødselsdag "flyttet" til den traditionelle vintersolhvervsfest, Julen. Modparten, sommersolhvervsfesten blev følelig inddraget til at rumme fødselsdagsfesten for Johannes Døberen, som i kirkelig forstand længe blev regnet for både "fætter" og modpart til Jesus.
Viser 1-5 af 5
Find bøger
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Tags
Billeder
Sankthansaften. Landsbyens sankthansbål ved Høfde Q, Fjaltring på Jyllands vestkyst, 2009. Foto: Karl Bencke
Sankthansaften er en af kalenderårets mærkedage; rundt om i landet samles man ved bål i mørkningen og synger midsommervisen. Bålpladserne er ofte indrettet i naturskønne omgivelser ved skov eller strand. Udateret fotografi.
Sankthansaften. Sankt Hans Aften ved Vejle Fjord; maleri, 1904, Harald Slott-Møller. Vejle Kunstmuseum. Maleren har brugt et moderne, monumentalt formsprog med store, forenklede billedflader. Maleriet er opdelt i en materiel del, markeret ved stoleryggen tv., og en åndelig del på den anden side af vandet med et lysglimt som fikspunkt. Med inspiration fra romantikken formidler den rygvendte kvinde og den lyse sommernat den åndelighed, som Slott-Møller efterstræbte i sin kunst.
Viser 3 af 3 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
Om artiklen
- Seneste 2 forfattere
-
KBcke
23/06/2012 -
Redaktionen
23/06/2012 - Oprindelig forfatter
-
Kofod
01/02/2009
- Læst 9917 gange
- Redigeret 11 gange
- Kommenteret 5 gange
Emnetræ
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki