vampyr

vampyr, i folketroen en blodsugende genganger, der forlader sin grav efter mørkets frembrud, til tider i skikkelse af en flagermus, og angriber mennesker ved at bide dem med sine hugtænder; ofrene bliver derpå selv vampyrer.

Ifølge folketroen mentes kroppen i graven at kunne opretholde en slags liv ved blodindtagelsen, og fund af velbevarede lig med et blodlignende stof i munden bestyrkede troen på vampyrer.

Ifølge nyere folkloristiske undersøgelser er vampyrforestillingen en blandingsform af relativt sen oprindelse. Den forener træk fra fem forskellige folketrosvæsener: gengangeren, maren, antikkens blodsugende fugl strix, varulven og endelig hekse, som mentes at fortsætte med at gøre fortræd efter deres død. Først i 1600-t. begyndte beretningerne om disse monstrøse væsener at brede sig i Centraleuropa og på Balkan, stærkt befordret af retssager, hvor lig af formodede vampyrer blev gravet op og dømt til brænding eller halshugning. Til Danmark nåede vampyrtroen aldrig.

Vampyrer har spillet en væsentlig rolle i den litterære og filmiske horrorgenre (se også gotisk litteratur), hvor en af klassikerne er Bram Stokers roman Dracula (1897) om en 500 år gammel vampyrgreve fra Transsylvanien. Romanen er filmatiseret flere gange. Se også spøgeri.