kemofibre

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Kemofibre. Endeløse filamenter af polypropylenfibre i bundter, tow, trækkes hen til en strækvalsestation. Her strækkes filamenterne til den endelige tykkelse, og samtidig orienteres molekylerne i længderetningen, så trækstyrke og elasticitet forbedres væsentligt. Normalt følger herefter en teksturering, tørring og snitning. Polypropylen indgår fx i fremstillingen af tæppegarner, møbelstoffer og sportsbeklædning. Foto fra 1994.

kemofibre, industrielt fremstillede fibre, oprindelig udviklet for at billiggøre silkelignende stoffer. Den første kommercielle produktion af kemofibre fandt sted i Frankrig ca. 1890 på basis af nitrocellulose; produktet blev kaldt kunstsilke. Under 1. Verdenskrig medførte de allieredes blokade, at bomuld blev en mangelvare i Tyskland. Det førte til udvikling af den cellulosebaserede celluld, som kom på markedet både som filamenter, i begyndelsen kaldt rayon, og som stapelfibre i uld- og bomuldstyper. Efter 2. Verdenskrig blev industrifibrene videreudviklet i mange lande både som regenererede celluloser og som syntetfibre. Den første var polyamidet nylon, derefter polyakrylnitrilen Orlon og polyesteren Terylene. Mod slutningen af 1900-t. er verdensproduktionen af kemofibre større end produktionen af naturfibre.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Kemofibre. Endeløse filamenter af polypropylenfibre i bundter, tow, trækkes hen til en strækvalsestation. Her strækkes filamenterne til den endelige tykkelse, og samtidig orienteres molekylerne i længderetningen, så trækstyrke og elasticitet forbedres væsentligt. Normalt følger herefter en teksturering, tørring og snitning. Polypropylen indgår fx i fremstillingen af tæppegarner, møbelstoffer og sportsbeklædning. Foto fra 1994.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
MBM
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki