possement

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Possement. Portiere af vinrød uldsatin, kantet med uldne klunker og draperet med en møbelsnor af uld og silke. Snoren ender i en stor kvast af uld, der foroven har en indlagt træperle, overspundet og broderet med silke. Portieren stammer fra 1890.

/files/23299/=ud_a_96559.mp3?revision=2

possement, oprindelig alle former for besætning af silke- og guld- eller sølvtråd til kirketekstiler og tøj, især ceremonielle dragter, samt til boligtekstiler. I possement kan alle slags tekstile teknikker forekomme, men begrebet dækker fortrinsvis over overspundne snore og vævede bånd og frynser.

Som følge af enevældens luksusforordninger blev brugen af possement forbeholdt kirken og hoffet. Først fra 1870'erne blev uld et karakteristisk materiale, og det åbnede mulighed for klunkestilens overdådige anvendelse af possement. I Europa blev possement tilvirket som kunsthåndværk; udøveren skulle derfor selv kunne tegne sine ornamenter, som i høj grad var inspireret af arabesker. Afgørende blev fremstilling af metaltråd. Den indtil da kendte orientalske guldtråd bestod af strimler af udhamret eller trukket, forgyldt sølv, men i Italien blev det tyndt udhamrede metal spundet omkring en såkaldt sjæl af silketråd. Visse typer blev også valset for at opnå den ypperste glans.

Ordet possement kommer via middelnedertysk og fransk fra italiensk passamano egl. 'håndarbejde', af passare 'lade passere' og mano 'hånd', latin manus.

Især de norditalienske byer Genova, Venezia og Lucca har siden 1200-t. været kendt for at producere guldtrådsarbejder. I København omtales Oluf Pussementmager i 1491, men ellers kendes disse håndværkere i Danmark tidligst fra 1570'erne i København og Fredericia. I Christian 4.s Tugt- og Børnehus arbejdede der omkring 1610 både en possementmager og en guldspinder, og fra 1630 var der i København et lav for possementmagerne. Faget har altid haft nær kontakt med perlestikkere, broderere og kniplere. I 1600-1700-t. skilte knapmagerne sig ud.

Siden 1960'erne er possement som håndværk i Danmark næsten kun blevet anvendt ved restaureringsopgaver; ellers fremstilles possement omkring år 2000 mest på maskine og bruges i forbindelse med uniformer, faner og boligindretning, fx møbler og gardiner.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Possement. Portiere af vinrød uldsatin, kantet med uldne klunker og draperet med en møbelsnor af uld og silke. Snoren ender i en stor kvast af uld, der foroven har en indlagt træperle, overspundet og broderet med silke. Portieren stammer fra 1890.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+ud_a_96559.mp3 (8.13 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
18/01/2013
Oprindelig forfatter
HFD
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki