fibre - mekaniske egenskaber

Tekstile garner og flader kontrolleres og vurderes på godkendte laboratorier (se tekstilprøvning). De kontrolleres bl.a. med hensyn til:

1) Holdbarhed, dvs. trækstyrke, der kræver kontrol med fiberlængde, -styrke og snoningskoefficient for garnerne. Sidstnævnte er afgørende for, hvor stor en trækkraft der skal til for at trække fibrene fra hinanden; dermed er den vigtig for varens slidstyrke. For holdbarheden er det ligeledes væsentligt, at garnerne i kæde og skud er pakket optimalt, dvs. at antallet pr. tomme er så stort, at fibre og garner yder en høj gnidningsmodstand og holder hinanden på plads, men alligevel ikke er slået så tæt sammen, at stoffet buler og bliver uharmonisk at se på. Også stoffets fald bestemmes af, hvor tæt varen er slået sammen; kun få formål kræver stive stoffer. Styrke i forbindelse med lethed er en vigtig egenskab ved alle materialer, der anvendes i rumfartsindustrien.

2) Fiberkohæsion, som er afhængig af fibrenes spindbarhed, der bestemmes af deres længde, styrke og tværsnit, som kan være glat eller uregelmæssigt; desuden af, om overfladen er dækket af skæl.

3) Elasticitet og tilbagespring, der især er af betydning for uld og strækstoffer, som indeholder elastanfibre, der skal bevare beklædningens pasform efter belastninger.

4) Krympning. Som oftest er det et brugerkrav, at tekstiler skal have modtaget en beskyttelse mod krympning, en egenskab, som kan påvirkes mekanisk eller kemisk; sanforisering er et eksempel på tvangskrympning. Termoplastiske stoffer gøres krympefrie vha. varmefiksering, der ved en delvis sammensmeltning af fibrene holder dem på plads.

5) Pilling, dvs. dannelse af fiberkugler på stoffets overflade, hvilket bør begrænses og helst undgås.

6) Krølegenskaber, der kan påvirkes ved kemisk imprægnering eller ved brug af en fiberkvalitet med særlig udviklet krølfrihed.

7) Modstandsdygtighed mod fugt, der bl.a. kan opnås, hvis garnerne slås så tæt sammen, at fugt ikke kan trænge igennem. Der skelnes mellem fugtafvisende og regntæt; sidstnævnte kræver normalt enten imprægnering, eller at garnerne slås ekstremt tæt sammen, eller at der er indskudt en fluormembran, som tillader sved i dampform at trænge ud, men forhindrer vanddråber i at trænge ind.

8) Antændelighed, som kan begrænses ved brandhæmmende imprægnering eller ved valg af et ikke brændbart råmateriale, fx glas, asbest, metal eller et syntetisk materiale, fx Kevlar® eller andre fibre med meget højt smeltepunkt.

Læs også om standardisering af fibre eller om tekstilfremstilling.