tekstilfremstilling - produktion og handel

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Tekstiler. På dette fotografi fra slutningen af 1920'erne ses Palsbølls Sy- og Tilskærerstue i Stengade i København. De fleste af beklædningsarbejderne er kvinder, syersker; de få mænd er skræddere.

Den tidligste fremstilling af tekstiler er foregået som husflid i hjemmet. Med fremkomsten af mere bekostelige redskaber blev en del af produktionsprocessen flyttet ud af husholdningerne og dannede basis for selvstændige håndværk.

Det skete tidligst for væveprocessen; en landsbys behov kunne dækkes af en enkelt håndvævers produktion, men i løbet af middelalderen opstod der også en mere organiseret masseproduktion, enten ved at adskillige vævere arbejdede under samme tag, eller ved at en storkøbmand var arbejdsgiver for et stort antal vævere og spindere, der arbejdede hjemme. Købmanden solgte sine produkter, der fortrinsvis var uldne tekstiler, over et stort område, således at også en international handel kom i gang.

En egentlig industrialisering af tekstilproduktionen indledtes i 1700-t., tidligst i England inden for bomuldsproduktion, der var baseret på import af råbomuld fra Nordamerika. Importen skete især til Liverpool, og i baglandet i Manchester og efterhånden hele Lancashire opstod industrivirksomheder, og de nødvendige maskiner blev opfundet og stadig videreudviklet.

Bomulden fik hurtigt en væsentlig andel af tekstilmarkedet, fordi det var en billigere fiber end uld, især efter Eli Whitneys opfindelse af egreneringsmaskinen (se egrenering), the cotton gin, i 1792, og fordi bomuld er stærkere og i mange henseender lettere at forarbejde.

Den første maskinelle udvikling blev sat i gang af spindemaskinen; spindeprocessen var indtil da blevet udført i hånden, men med James Hargreaves' Spinning Jenny fra 1760'erne blev den halvautomatisk. Richard Arkwright, der med sin waterframe, også fra 1760'erne, betragtes som den egentlige opfinder af en helautomatisk spindemaskine, gjorde det muligt at fremstille et stærkere garn, men først Samuel Cromptons (1753-1823) selfaktor, mulemaskine, gav mulighed for masseproduktion; i Danmark har man tidligere brugt "water" som betegnelse for kædegarn og "mule" for skudgarn.

Selfaktoren er for længst overhalet af den moderne ringspindemaskine, men til enkelte specielle formål, især uldne varer, foretrækker nogle få producenter stadig det stærke, elastiske garn fra selfaktoren. Også vævning blev mekaniseret, først med John Kays (1704-64) flyveskyttel fra 1733, men endeligt med Richard Roberts' mekaniske væv fra ca. 1830. I Frankrig konstruerede Joseph Marie Jacquard ca. 1805 den hulkortstyrede mønstervæv, der bærer hans navn.

Den tidlige industrialisering i England gav landet et teknologisk forspring, men i løbet af 1800-t. bredte industrialiseringen af tekstilindustrien sig til det europæiske kontinent og Nordamerika, og der blev udviklet stadig mere effektive og automatiserede maskiner, således at alle led i den samlede fremstilling af uldstoffer (vask, kartning, kæmning, spinding, vævning, farvning og forskellige finishprocedurer) blev mekaniseret.

I 1900-t. er kemofibre kommet til som et vigtigt råstof, men den grundlæggende teknik er fortsat uden større ændringer, således at tekstilindustrien efterhånden har fået et lavere teknologisk niveau end mange andre industrigrene.

Det betød, at lande med lavere arbejdsløn end Nordeuropa og Nordamerika i sidste halvdel af 1900-t. havde relativt let ved at opbygge en internationalt konkurrencedygtig industri, og en stor del af verdensproduktionen blev derefter flyttet fra de gamle industrilande til nye, fx i Østasien.

Læs mere om tekstilfremstilling.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Tekstiler. På dette fotografi fra slutningen af 1920'erne ses Palsbølls Sy- og Tilskærerstue i Stengade i København. De fleste af beklædningsarbejderne er kvinder, syersker; de få mænd er skræddere.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
12/09/2011
Oprindelige forfattere
HCJ
02/02/2009
MBM
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki