Vildtbiologisk Station, station oprettet i 1949 som en institution under Landbrugsministeriet med det formål at drive vildtforskning. Stationen havde til huse i det tidligere jagtslot på Kalø Gods ved Rønde mellem Aarhus og Grenaa. Med ressortskiftet i 1989, hvor jagtens område blev overflyttet til Miljøministeriet, kom Vildtbiologisk Station til at indgå i Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, som Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet (VIBI). Arbejdsområdet videreføres på Kalø med forskning, overvågning og rådgivning vedrørende naturbeskyttelse og biodiversitet, fx specielt i sammenhæng med regulering af jagt og med nationale overvågningsprogrammer (bl.a. EF-fugle- og habitatdirektiver).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki