kosmetik

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Kosmetik. Et besøg på en skønhedsklinik kan begynde med en hudanalyse. Herefter afrenses huden med forskellige plejende kosmetiske produkter. Der gives ansigts- og skuldermassage med massageolier, og behandlingen afsluttes med dybderensning, ansigtsmaske og makeup.

kosmetik, produkter, der er beregnet på at pleje kroppen og forskønne udseendet.

Hvorvidt et produkt i forhold til lovgivningen er et kosmetisk produkt eller ej, afgøres af dets anvendelse og markedsføring, og der kan være tvivl, om et givent produkt er kosmetik, lægemiddel eller levnedsmiddel.

Dette er ikke umiddelbart afgørende for forbrugeren, men det spiller en rolle for, hvilke stoffer der må kommes i produktet, og hvordan det må sælges.

Af kosmetiske produkter kan nævnes cremer, deodoranter, makeupprodukter, massageolier, neglelak, parfumer, shampoo, sæbe, tandpasta og vådservietter.

Ordet kosmetik kommer af fransk cosmétique 'skønhedsmiddel', af græsk kosmetike (techne) 'pyntekunst', af kosmein 'ordne, pynte'.

Historie

De ældste fund, der vidner om brug af kosmetik, er paletter med rester af øjenmakeup fra oldtidens Egypten. Egypterne brugte bl.a. parfumerede salver og olier til at pleje kroppen og beskytte huden mod solen, og desuden brugte begge køn makeup: okkergult pudder, kohl til bryn og øjenkontur, grøn malakit til øjenlågene, rouge til læber og kindben og hennafarve på fingerspidserne.

I andre samtidige civilisationer som fx Assyrien, Persien og Indien var det også almindeligt for begge køn at anvende kosmetik, ligesom der i antikkens Rom var en omfattende brug af kosmetik. Hos mange stammefolk har ansigts- og kropsbemaling samt tatoveringer især haft rituelle og sociale funktioner.

I de tidlige kristne samfund fordømte kirken brug af kosmetik; det var formasteligt af mennesket at tro, at det kunne forbedre Guds skaberværk. Gennem folkevandringstid og middelalder malede kvinder fortsat deres ansigter, om end i en mere neddæmpet stil end tidligere.

Med humanismens udvikling i renæssancen frigjorde man sig fra kirkens restriktive holdning til skønhedspleje, og det blev højeste mode blandt aristokratiet med hvid ansigtsmaling (fremstillet af giftigt blyhvidt) og rouge, og indtil slutningen af 1700-t. udgjorde det hvid- og rødsminkede ansigt det æstetiske ideal i hele Europa.

Det ekspanderende borgerskabs ideologi og romantikkens idealer førte til, at det i 1800-t. blev anset for moralsk forkasteligt at bruge makeup; ansigtet skulle være nøgent og naturligt med en bleg sart teint, men i slutningen af 1800-t. ændrede holdningen til skønhedspleje sig atter, og det blev acceptabelt for kvinder at bruge lidt rispudder og rouge som ansigtspynt.

I begyndelsen af 1900-t. åbnede Helena Rubinstein sin første skønhedssalon i London. Hun var en af kosmetikindustriens pionerer og skabte nye kosmetikprodukter som farvet ansigtspudder, mascara, øjenskygge og læbestift; hun agiterede for, at brug af kosmetik var nødvendigt for alle kvinder for at opnå og bevare et smukt og ungdommeligt udseende.

Industri og lovgivning

Kosmetiske produkter reguleres lovmæssigt via EU-lovgivning. Det vil sige, at der gælder de samme regler for kosmetik i alle EU-landene; i Danmark er det Miljøstyrelsen, som er ansvarlig for gennemførelsen af EU-lovgivningen, samt at producenterne overholder denne.

Alle kosmetiske produkter skal have en deklaration, så forbrugeren kan se, hvad produktet indeholder. Navnene på de stoffer, som er i produktet, skal være skrevet i en bestemt terminologi kaldet INCI (International Nomenclature for Cosmetics Ingredients); derved sikrer man, at stofferne vil hedde det samme i alle EU-lande.

I lovgivningen om kosmetik findes en liste over stoffer, som producenterne ikke må komme i produkterne. Endvidere findes der en liste over stoffer, der kun må anvendes i visse typer produkter og kun i bestemte mængder, og for farvestoffer, konserveringsmidler og UV-filtre findes der lister med stoffer, som producenterne må vælge imellem.

Fra 2013 er det i henhold til en EU-forordning ikke længere tilladt at teste kosmetik på dyr. Det gælder såvel ingredienser som færdige produkter.

Den største og vigtigste del af kosmetikindustrien findes i Frankrig, men også i Danmark er der produktion af kosmetik, dog ikke af nævneværdig betydning for det europæiske marked.

Den europæiske kosmetikindustri er samlet i organisationen COLIPA (Den europæiske Kosmetik, Toiletartikel og Parfume Organisation). I Danmark er en del af kosmetikindustrien organiseret i brancheforeningen SPT (Sæbe-, Parfume- og Toiletartikler); den resterende del er samlet i organisationen Scancos (Skandinavisk Kosmetikindustri).

Se også hudplejemidler, hårfarvning, hårfjernelse, kosmetisk kirurgi, kropsudsmykning, makeup og mode.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Kosmetik. Et besøg på en skønhedsklinik kan begynde med en hudanalyse. Herefter afrenses huden med forskellige plejende kosmetiske produkter. Der gives ansigts- og skuldermassage med massageolier, og behandlingen afsluttes med dybderensning, ansigtsmaske og makeup.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
07/03/2013
Ekspert
International makeup artist
Oprindelige forfattere
LNoe
31/01/2009
MThes
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki