George Foreman, f. 1949, amerikansk bokser. George Foreman vandt OL-guld i sværvægt i 1968 og blev professionel verdensmester i 1973 i en kamp mod Joe Frazier. I 1974 mistede han titlen til Muhammad Ali. I erindringsbogen By George (1995) anklagede han de sorte muslimer for at have forgiftet ham før kampen.
George Foreman opgav boksning og blev præst, men gjorde i 1987 comeback for at skaffe penge til et ungdomscenter. Han tabte VM-kampen mod Evander Holyfield (f. 1962) i 1991, men blev verdensmester i 1994 hos World Boxing Association i en kamp mod Michael Moorer (f. 1967). I 1995 blev Foreman frataget titlen, da han ikke stillede op til titelforsvar.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki