glima, (af oldn. glíma 'brydekamp', måske beslægtet med glimte i en ældre bet. 'hurtig bevægelse'), form for brydning, som er blevet dyrket i Island siden 1200-t. inspireret af de brydearter, som vikingerne omkring år 900 bragte med sig til landet. Bryderne indleder (og afslutter) en kamp med et håndtryk, hvorefter de tager fat i hinandens glimabælter med højre hånd og placerer den venstre på modstanderens lår. Således cirkulerer de med uret, idet de forsøger at kaste modstanderen i gulvet vha. nogle af de ca. 50 forskellige tilladte kneb; kun ben, fødder og hofter må anvendes. Glima var opvisningssport ved OL i 1908 og 1912. Udbredelsen i Danmark er yderst begrænset.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki