Andrés Iniesta

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Andrés Iniesta, Andrés Iniesta Luján, f. 11.5.1984, spansk fodboldspiller. Andrés Iniesta blev født i provinsen Albacete i Castilla-La Mancha, men blev i 1996 optaget på storklubben FC Barcelonas fodboldakademi. 

I 2000 blev han rykket op på klubbens andethold, og i 2002 debuterede han på førsteholdet. Her blev den alsidige, hårdtarbejdende og teknisk komplette spiller efterhånden et fast omdrejningspunkt på FC Barcelonas midtbane sammen med bl.a. Xavi og Lionel Messi på det hold, der bl.a. har vundet det spanske mesterskab fem gange siden 2005, senest i 2011, den spanske pokalturnering Copa del Rey 2009 og 2012 samt Champions League 2006, 2009 og 2011.

Andrés Iniesta var med til at vinde EM for Spanien for U17-landshold i 2001 og U19-landshold i 2002. Han debuterede på A-landsholdet i 2006 og har hidtil (2012) spillet 68 kampe (10 mål), bl.a. ved EM 2008, hvor Spanien blev europamestre, og 2012, hvor Spanien genvandt titlen, samt VM 2006 og 2010, hvor Andrés Iniesta i den sidstnævnte turnering scorede finalens eneste mål i 1-0-sejren over Holland, der sikrede Spanien verdensmesterskabet.

Andrés Iniesta er desuden blevet nr. 2 i FIFA's kåring af Årets Fodboldspiller i verden 2010 (se FIFA Ballon d'Or).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
19/07/2012
Oprindelig forfatter
Redaktionen
20/06/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki