Lasse Hjortnæs, f. 1960, dansk sejlsportsmand. Hjortnæs blev Europamester i Laserjolle i 1977 og verdensmester i 1979. I 1981-82 og 1985 blev han Europamester i Finnjolle; i 1982 og 1984-85 verdensmester. Derudover har han vundet en række Danmarksmesterskaber. Selvom Hjortnæs tilhørte verdenseliten, lykkedes det ham aldrig at opnå medalje ved OL, som han deltog i flere gange. I 1993 åbnede han den første af otte butikker (2006), der bærer hans navn og hovedsagelig forhandler fritids- og sportstøj.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki