Danmark - idræt og sport

Organisering

Foreningsidrætten har tre landsorganisationer med hver deres formål og arbejdsmåde: Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF). De tre organisationer konsulterer jævnligt hinanden i Idrættens Fællesråd, bl.a. med henblik på at lægge en fælles linje i overordnede idrætspolitiske spørgsmål. Organisationerne har deres hovedindtægt fra en lovfæstet andel af overskuddet i Danske Spil (39% siden 2003), som har monopol på landsdækkende spil med kontantpræmier. Danskernes stigende spillelyst har ført til en tilsvarende økonomisk vækst hos organisationerne, som tilsammen modtager over en halv milliard kroner om året fra Danske Spil. I 2006 var beløbet 627 mio kr., hvoraf 81 mio kr. gik direkte til eliteinstitutionen Team Danmark.

Endvidere nyder idrætten godt af de årlige tipsmidler til Lokale- og Anlægsfonden, som blev oprettet i 1994 for at udvikle og støtte byggeri inden for kultur- og fritidsområdet. Siden sin start har fonden uddelt over en milliard kroner til anlæg til idræt, ungdomsformål og kultur- og friluftsliv.

Der er tradition for, at de offentlige myndigheder respekterer idrættens uafhængighed og selvstændighed, både lokalt og på landsplan. Idræt og foreningsliv hører under hhv. Kulturministeriet og Undervisningsministeriet, men ministerierne blander sig i reglen ikke i, hvordan de offentlige tilskud anvendes. I lyset af de stigende tips- og lottoindtægter har der dog i nogle år været en tendens til, at staten i højere grad ønsker at pålægge idrætsorganisationerne bestemte sociale og kulturelle opgaver.

Den nuværende organisering af dansk idræt står muligvis for fald. I foråret 2008 blev ledelserne i DIF og DGI enige om at arbejde mod en fusion, hvor målet er at danne enhedsorganisationen Danske Idrætsforeninger i 2012.

Eliteidræt

Mens gymnastik i dens forskellige afskygninger tegner sig for det største antal deltagere i og uden for foreningerne, er fodbolden tilskuernes nationalsport. Fodboldlandsholdet samler hyppigt et par millioner danskere foran tv-skærmen; et højdepunkt for den nationale eufori var guldmedaljen ved Europamesterskabet i 1992 i Sverige. Ved VM i fodbold er Danmarks bedste resultat en mindeværdig kvartfinale mod Brasilien i 1998.

Den danske natur byder på gode muligheder for sejlsport, svømning, kano og kajak, roning og cykling, og også inden for disse idrætter kan Danmark gøre sig gældende i international sammenhæng. Sejlsportsmanden Paul Elvstrøm, som i 1996 blev kåret til århundredets bedste idrætsmand, har som den eneste vundet guldmedalje ved fire Olympiske Lege i træk (1948-60). Han vandt desuden 13 verdensmesterskaber og deltog som 60-årig i sit niende — og foreløbigt sidste — OL i 1988.

Trods cykelsportens notoriske dopingproblem må cykelrytteren Bjarne Riis' triumf i Tour de France 1996 regnes for en af de største enkeltmandspræstationer i dansk idræt.

Den kenyanskfødte 800 m-løber Wilson Kipketer skaffede Danmark en verdensrekord i 1997 og længe savnede medaljer i atletik (VM-guld i 1999, EM-guld i 2002, OL-sølv i 2000 og bronze i 2004). Efter Kipketer stoppede karrieren, er kuglestøderen Joachim B. Olsen det mest stabile medaljehåb i atletik med blandt andet en bronzemedalje ved OL 2004 og guld ved indendørs-EM i 2005 på rekordlisten.

På kvindesiden præsterede svømmeren Mette Jacobsen det enestående at holde sig i verdenseliten fra 1987 og næsten tyve år frem. Håndboldspillet, der delvis regnes for at være en dansk opfindelse, nyder en særlig bevågenhed i Danmark. Kvindernes landshold var tæt på at blive nedlagt i slutningen af 1980'erne, men tog siden overbevisende revanche. Med olympisk guld ved tre OL i træk (1996-2004), VM-guld i 1997 og EM-guld i 1994, 1996 og 2002, etablerede kvindelandsholdet sig ikke alene øverst i verdenseliten, men også vandt en for kvindeidræt sjælden folkeyndest.

Håndboldherrerne fik bronzemedaljer ved tre EM i træk — 2002, 2004 og 2006. Og med guldmedalje ved EM 2008 er herreholdet ved at vokse ud af kvindelandsholdets skygge.

I badminton har danske spillere altid præget verdenseliten, og i nyere tid har speedway og taekwondo budt på danske topresultater.

Inden for golf har Thomas Bjørn i en årrække været det dominerende danske navn med sejre i blandt andet Dubai Desert Classic i 2001 og Irish Open i 2006.

Bortset fra OL i 1904 har Danmark deltaget i samtlige olympiske lege siden 1896 og har hver gang vundet medaljer.

Sportens stigende betydning som underholdningsindustri har også i Danmark medført, at der står store summer på spil for både udøveren, træneren, sponsorerne, massemedierne og hele det organisatoriske apparat. For at hæve den danske eliteidræts niveau og for at sikre eliteidrætsudøverne socialt vedtog Folketinget i 1984 at oprette Institutionen til fremme af dansk eliteidræt, i daglig tale Team Danmark. Team Danmark støtter udvalgte idrætsudøvere ved at dække en række af de udgifter, der er forbundet med træning og konkurrencedeltagelse, og institutionen vejleder udøverne i brugen af idrætsmedicin og i langsigtet planlægning af deres arbejds- og uddannelsesmæssige karriere. Opgaverne løses i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og de enkelte specialforbund.

Handicapidræt

Danmark har som et af få lande i verden en enkelt idrætsorganisation til at favne forskellige former for handicap. Siden 1971 har Dansk Handicap Idræts-Forbund arbejdet for at fremme træning og konkurrenceidræt blandt døve, blinde og folk med fysiske eller psykiske handicap.

Selvom DHIFs 18.000 medlemmer kun udgår en lille del af det totale antal handicappede, er der tale om en høj organisationsgrad set med internationale øjne.

På eliteplan er Danmark et af de førende lande, især inden for svømning, ridning, atletik og skydning.

Hovedopgaven har i de senere år ændret sig fra at tilpasse normale idrætter til forskellige typer handicap, over mod at udvikle nye aktiviteter hvor de handicappede kan få store idrætsoplevelser på egne præmisser.

Sportens skyggeside

For den internationale sport var 1998 et "annus horribilis", et rædselsår, med afsløringen af systematisk brug af doping i cykelløbet Tour de France og korruptionsskandaler i Den Internationale Olympiske Komité (IOC). Skandalerne førte til et banebrydende samarbejde mellem idrætten og regeringerne om dannelsen af World Anti Doping Agency (WADA). Året efter gik den danske regering og DIF på tilsvarende måde sammen om at oprette Anti Doping Danmark for at styrke dopingbekæmpelsen. Anti Doping Danmark skal "styrke de grundlæggende værdier i både eliteidrætten og den brede, folkelige idræt" gennem dopingkontrol, forskning, uddannelse og oplysningsarbejde.

Mens IOC har indført reformer for at bremse korruptionen, plages flere af de store og velhavende internationale idrætsforbund stadig af uigennemskuelige og tvivlsomme forretningsgange. Derfor har DIF siden 1998 skærpet sin politiske profil i internationale fora og taler nu mere konsekvent til fordel for etik og demokratiske normer i topsporten. Også DGI har øget sin internationale, kulturpolitiske indsats, bl.a. som primus motor i International Sport and Culture Association, stiftet i København i 1995.

Desuden har en samlet dansk idræt oprettet institutionen Play the Game for at styrke idrættens etiske værdigrundlag og fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i verdensidrætten. Play the Game afholder konferencer og rejser internationale spørgsmål om netop doping, korruption og andre kontroversielle emner i idrætten.

Læs mere om Danmark.