vandpibe

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Vandpibe.

Vandpibe.

vandpibe, pibe, hvor mundstykket med en slange er tilsluttet en delvis vandfyldt, lukket beholder. Når man suger, ledes røg fra kulopvarmet tobak øverst i piben gennem et rør til bunden af vandbeholderen, hvor røgen afkøles, og videre ud gennem slangen, der er tilsluttet over vandoverfladen.

Vandpiben har sin oprindelse i Østen og Afrika og fik en opblomstring blandt unge i Mellemøsten i 1990'erne. I 2000-t. blev vandpiberygning ligeledes et ungdomsfænomen i Vesten som et eksotisk alternativ til cigaretter. Den søde lugt og smag, der skyldes, at tobakken er blandet med melasse eller honning samt tilsætningsstoffer, kan være medvirkende til vandpibetobakkens appel hos de unge. I 2008 havde omkring hver anden blandt danske unge prøvet at ryge vandpibe.

Mange antager fejlagtigt, at rygning på vandpibe er mindre skadelig end andre former for tobaksrygning, men faktisk er skadevirkningerne de samme. Røgen indeholder bl.a. nikotin og tjære, og rygningen kan knyttes til lungekræft, hjerte-kar-sygdomme m.m. Unge, der starter med at ryge vandpibe, har desuden større risiko for at blive rygere senere i livet.

I Danmark skete der fra 2002 en kraftig stigning i salget af vandpiber og vandpibetobak, da Mac Baren Tobacco Company A/S gik ind på markedet, men siden 2009 er salget faldet, da supermarkeder og tankstationer valgte af fjerne vandpibetobakken på opfordring fra Kræftens Bekæmpelse.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
24/11/2011
Oprindelig forfatter
Redaktionen
24/11/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki