Legetøj

© Nationalmuseet/Frederiksberg Auktionshus

Legetøj. I slutningen af 1900-t. er gammelt legetøj blevet et eftertragtet samlerobjekt. Den lille fugl af træ er formodentlig fremstillet i Tyskland i 1800-t., og dukken i gyngen er et stykke mekanisk Nürnbergerkram fra ca. 1900; begge indgår i Nationalmuseets samling. Tekno-bilen nederst tv. er i privateje. Den er produceret på licens i Norge i 1950'erne og blev i sommeren 1997 solgt for 200 kr. på et jysk kræmmermarked; i oktober samme år blev den solgt på auktion for 28.000 kr.

Legetøj, genstande, der anvendes som rekvisitter til leg, men ikke nødvendigvis er fremstillet med henblik på dette. Legetøj er et redskab for fantasien, og da barnet efterligner, hvad det ser omkring sig, bliver legen og dermed også en stor del af legetøjet en afbildning af de voksnes verden. Lige så længe der har eksisteret kultursamfund, har man fremstillet legetøj af naturens materialer.

Egentlig produktion af legetøj med salg for øje kendes i Europa fra 1500-t. Småbønder i Sydtysklands skovrige bjergegne fremstillede og solgte om vinteren husflidsarbejder og legetøj af træ. Gennemrejsende købmænd fra Nürnberg begyndte allerede i 1600-t. at opkøbe bjergbøndernes trælegetøj, og da der i byen og dens omegn i forvejen fandtes en folkelig hjemmeindustri, blev Nürnberg tidligt centrum for billigt trælegetøj, der solgtes under betegnelsen "Nürnbergerkram". Fra midten af 1700-t. fik legetøjet af træ konkurrence fra legetøj af andre materialer, som bedre kunne masseproduceres; fx kom de første støbte tinsoldater fra Nürnberg i 1760'erne. I 1830'erne kom bliklegetøjet, og omkring Nürnberg og Fürth var der snart flere hundrede legetøjsmagere, som fremstillede presset bliklegetøj. Til fremstilling af dukker afløstes materialerne træ og voks efterhånden af porcelæn, papmaché, gummi og celluloid. Tyskland bevarede helt frem til 2. Verdenskrig sin ledende stilling inden for produktion og handel med legetøj. Derefter spredtes produktionen til mange lande, og næsten alle de forskellige materialer afløstes af ét, plast.

Noget legetøj kendetegnes ved, at det kan bevæge sig; fra midten af 1800-t. kom masseproduktionen af bliklegetøj med fjederoptræk, og senere blev også dampkraften taget i brug til bevægelse af legetøjet. 100 år senere afløste elektromotoren optræksfjederen, og i slutningen af 1900-t. har elektronik og computerteknik fremkaldt helt nye typer legetøj og spil.

Legetøj er blevet et forbrugsgode, som massefremstilles i lavtlønsområder og sælges gennem store butikskæder. Det nye legetøj fremstilles ofte som merchandise i forbindelse med filmpremierer og tv-serier og markedsføres efter grundige forundersøgelser sammen med andet tilbehør, der kan appellere til den stadig mere betydningsfulde forbrugergruppe, børnene. Se også bamse, computerspil, dukker, klodser, tøjdyr og leg.

Pædagogisk legetøj

© Thorkild Jensen

Legetøj skal helst appellere til mange sider af barnets fysiske og psykiske udvikling og fremme dets fantasi, kreativitet og sprog mv. Det her viste legetøj er konstrueret efter Montessoris principper og har til formål at udvikle barnets begreber og finmotorik. Ved leg med bl.a. cylinderblokke, klodser og plader gør børnene erfaringer om størrelse, form og relationer, fx stor-lille, høj-lav, bred-smal og tyk-tynd. Fotografi fra Montessoribørnehaven i Vanløse, 1998.

er specielt beregnet på gennem leg at fremme børns fysiske og psykiske udvikling. Pædagogisk rigtigt eller godt legetøj skal give plads for barnets fantasi og skabertrang og fremme dets intellektuelle udvikling; det skal være holdbart og alderspassende samt egnet til leg sammen med andre børn.

Legetøj blev først med de pædagogiske og psykologiske strømninger i begyndelsen af 1900-t. erkendt som pædagogisk virkemiddel. En af pionererne var Maria Montessori, hvis sanseudviklende materialer, fx geometriske figurer, der indpasses i hinanden, har givet inspiration til nutidens pædagogiske legetøj. Også Friedrich Fröbel fik stor betydning på området.

Allerede i vuggestuer og børnehaver danner pædagogisk legetøj i betydeligt omfang grundlag for børnenes aktiviteter. I skolen bruges pædagogisk legetøj og legetøjslignende materialer som undervisningsmidler især i begynderundervisningen med henblik på udviklingen af dels barnets motoriske færdigheder, dels dets sociale adfærdsnormer. Der er i mange kommuner indrettet legeteker, dvs. legetøjsudlån til institutioner og private med pædagogisk vejledning for forældre til børn, der har brug for særlig støtte og vejledning i deres udvikling.

Jo mindre barnet i det daglige følger forældres og andre voksnes beskæftigelse, jo mere nødvendigt er det, at børn får mulighed for at indgå i alsidige legerelationer, hvor de kan eksperimentere sig til erfaringer og give udtryk for fantasi og følelser. Legetøj er derfor i vort specialiserede samfund genstand for stor pædagogisk interesse.