rollespil

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Rollespiltræf Barda 2010 i Sorø.

Rollespiltræf Barda 2010 i Sorø.

rollespil, spil med normalt 3-6 deltagere. Hver spiller udfærdiger en fiktiv person, hvis færdigheder, intelligens, råstyrke m.m. han fastlægger via detaljerede regler, og hvis rolle han spiller. Sammen skal de fiktive personer så søge at løse en opgave, fx indfange en røverbande eller finde en skjult skat. En af spillerne er game master, som styrer omverdenen og dens indvånere, både venlige og fjendtligsindede. Kraftprøver, tvekampe o.l. afgøres med serier af terningkast efter nøje fastlagte regler.

Rollespil opstod i USA på grundlag af traditionelle krigsspil med tinsoldater, hvor man var begyndt at give de enkelte figurer navne og personlige egenskaber. Kombineret med elementer fra fantasy blev resultatet Dungeons and Dragons, der kom på markedet i 1974. Et stort antal spil er siden fulgt efter, ofte med afsæt i populærlitterære genrer som science fiction (spillet Traveller, 1977), superheltetegneserier og endog enkelte forfatteres værker (Call of Cthulhu, 1981, efter H.P. Lovecraft, 1890-1937).

En del spillere har eksperimenteret med kostumering i form af hjemmelavede rustninger etc. og egentlig ageren i rollespilsforeninger. I 1990'erne vandt psykologisk og moralsk mere komplekse spil frem (Vampire: The Masquerade, 1991), men rollespil er i stigende grad blevet fortrængt af strategiske samlekort-spil, fx Magic (1993), krigsspil, fx Warhammer, og især computerspil.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Rollespiltræf Barda 2010 i Sorø.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
09/09/2011
Oprindelig forfatter
CTyb
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki