Eksempel på samfundshjælper eller kapselåbner.
samfundshjælper, øloplukker, kapselåbner, slangudtryk for en kapselåbner, dvs. et redskab til at fjerne kapslen på en ølflaske, se også kapselåbner.
Udtrykket indikerer, at man ved at åbne og nyde en øl øger sit velvære og derved bliver en gladere samfundsborger.
Benævnelsen samfundshjælper er muligvis afledt af navnet på en strejkebryderorganisation, der blev oprettet i 1920 med det formål at stille arbejdskraft til rådighed for arbejdsgiverne under arbejdskonflikter. Organisationen hed Samfundshjælpen, og medlemmerne kaldte man samfundshjælpere.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki