Else-Marie Boyhus, f. 20.12.1935, dansk historiker og forfatter, mag.art.; 1963-89 museumsinspektør og leder af Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Frilandsmuseet i Maribo. Else-Marie Boyhus har endvidere 1989-91 undervist på Krogerup Højskole.
I sit museumsarbejde har Else-Marie Boyhus især søgt at formidle landsdelens dagligdag, bl.a. i lyset af den vigtige sukkeravl og -produktion. Hendes lokal- og kulturhistoriske forfatterskab omfatter bl.a. Landboreformernes bondegård (1974), en serie historiske kogebøger (5 bind, 1975-79), Grønsager — en køkkenhistorie (1996), Grisen - en køkkenhistorie (1998), I lære som kokkepige — Det danske borgerlige køkken 1880-1910 (2000) og Æbler i det danske køkken (2004). I 1987 blev hun medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi.
Else-Marie Boyhus har desuden været aktiv i kulturelt organisationsarbejde.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki