måltid - dagens, årets og livets måltider

Siden slutningen af 1800-t. har bybefolkningen og dermed efterhånden flertallet af danskere spist tre måltider daglig med aftensmåltidet som det kraftigste. Det er tillige det eneste, der i den erhvervsaktive del af befolkningen nogenlunde fast finder sted i hjemmet.

Forholdene er ved årtusindskiftet generelt præget af den ændrede familiestruktur (se familie), hvor langt de fleste kvinder i den erhvervsaktive alder er udearbejdende.

Morgenmåltidet bestemmes ofte og især i børnefamilier af, at det skal gå hurtigt. Mange af bestanddelene kræver kun lidt eller ingen tilberedning: frugtsaft, surmælksprodukter, tørre cerealier med mælk, skiveskåret franskbrød, kaffe eller te. Familiemedlemmerne kan gå til og fra bordet, efterhånden som det passer, og de spiser forskelligt.

Frokost spises oftest uden for hjemmet. Flertallet holder endnu fast ved den medbragte madpakke, men udbygningen af kantiner og frokoststuer vinder efterhånden frem på mange danske arbejdspladser. Alle større byers forretninger med fastfood bidrager yderligere til individualiseringen af måltidet midt på dagen.

Aftensmåltidet, dvs. middagsmaden, forsøges i de fleste familier fastholdt som et fælles måltid med varm mad tilberedt hjemme. I modsætning til tidligere i 1900-t. består det normalt kun af en enkelt ret. Udvalget er dog også her præget af behovet for en kort tilberedningstid. Man går til og fra bordet samtidig, og alle spiser den samme mad.

Ernæringsvidenskabelige anbefalinger og en stigende økologisk bevidsthed sætter i 1900-t.'s sidste årtier sit præg på måltidets bestanddele i form af fx mindre fedt og flere grøntsager (se ernæring og økologi).

I 1900-t.'s anden halvdel har udsalg fra fast food-branchen, fx burgerbarer, kinesergriller og pizzeriaer, i byer overalt i Danmark givet den traditionelle pølsevogn konkurrence.

Endnu spiller egentlige færdigretter ikke nogen dominerende rolle undtagen måske i mange ældre menneskers og navnlig enliges hverdag. I mange familier kompenseres middagsmadens reducerede betydning i det daglige i nogen grad derved, at man i weekenderne søger at gøre mere ud af måltidet og af samværet herom.

At der latent hos mange findes et ønske om det ideelle, veltilberedte måltid, der kan nydes i ro og mag, afspejler sig i, at mange finder det tidsmæssigt og økonomisk overkommeligt af og til at spise en flerretters menu på restaurant.

Et festligt måltid er hyppigt det vigtigste element ved fester og andre selskabelige sammenkomster, uanset hvor formelt eller formløst man omgås (se fest). Fælles for fester ved såvel det kongelige taffel som den spontant arrangerede have- eller beboerfest er, at mad og drikke er en uundværlig del.

Det samme gælder ved festligholdelsen af årets højtider: jul (se jul, julemaden), nytår, fastelavn, påske, pinse osv.; ved disse højtider er der visse faste traditioner for, hvad der serveres ved måltiderne. Også ved familiens fester, fx barnedåb (se barselsskikke), konfirmation, bryllup, begravelse, fødselsdag, runde bryllupsdage osv., er fællesspisningen et udtryk for tillidsforhold og venskab mellem festens midtpunkt og de indbudte gæster.

De uskrevne regler ved sådanne lejligheder drejer sig i mindre grad om måltidets sammensætning, snarere om fastholdelse af etablerede ritualer og traditioner, fx påklædning, bordplan, skåltaler, festsange (se lejlighedsdigtning) osv. Se også kogekunst og madlavning samt Danmark (køkken) og Frankrig (køkken).