Jørgen Højmark Jensen, f. 1942, dansk civilingeniør, ernærings- og levnedsmiddelspecialist. I 1975 blev han ansat på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, hvor han, senere som lektor, underviste i levnedsmiddellære og levnedsmiddelkonservering og medvirkede til opbygning af undervisningen i human ernæring. 1980-87 var han chef for Levnedsmiddelstyrelsens ernæringsenhed. Han blev vicedirektør i Levnedsmiddelstyrelsen i 1987 og var 1990-2002 direktør for Levnedsmiddelkontrollen i København. Højmark Jensen har præget debatten om ernæring og bidraget til moderniseringen og synliggørelsen af den danske levnedsmiddelkontrol; som direktør for Levnedsmiddelkontrollen i København påbegyndte han i 1997 offentliggørelse af resultatet af kontrolbesøg i restaurationskøkkener, pizzeriaer o.l.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki