bæredygtig udvikling

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Bæredygtigt landbrug

bæredygtig udvikling, en brug af Jordens resurser, der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vort livsgrundlag. En bæredygtig udvikling skal sikre menneskenes nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres. Begrebet blev defineret i Brundtlandrapporten (Our Common Future, 1987, da. Vores fælles fremtid) og er senere benyttet ved fastlæggelsen af den overordnede politik for udviklingen af fx landbrug, fiskeri, skovbrug og industri. Der appelleres dog ikke alene til de politiske beslutningstagere, men også til det enkelte menneske om at bidrage til en bæredygtig udvikling gennem den daglige livsførelse. Væsentlige forløbere for denne tankegang var Romklubbens rapporter, der blev indledt med The Limits to Growth (1972, da. Grænser for vækst, 1974).

En bæredygtig forvaltning af fx skovene indebærer, at de skal tilgodese flere behov, bl.a. som leverandør af gavntræ. Skovene skal tillige være rekreative områder, og driften skal sikre, at plante- og dyreliv bevares. Desuden må driften ikke påføre skader på grundvandet. Se også Miljøbeskyttelsesloven.

Bæredygtigt landbrug

er en politisk målsætning, hvorefter landbruget skal fungere, omstilles og udvikles i balance med naturen og samtidig sikres konkurrencedygtighed og økonomisk uafhængighed. Bæredygtigt landbrug indebærer, at landbrugets produktionsforhold skal udvikle sig på en måde, der muliggør vækst uden at reducere fremtidige generationers livsbetingelser. De miljømæssige gener fra landbruget hidrører først og fremmest fra anvendelse af kunstgødning og pesticider samt fra opdyrkning af arealer, der ligger ved eller i sårbare naturområder. Bæredygtigt landbrug er beskrevet i betænkningen fra regeringens udvalg vedrørende en bæredygtig udvikling i landdistrikterne fra 1992, som samme år opnåede parlamentarisk tilslutning. Den danske regering fulgte allerede i 1988 efter Brundtlandrapporten med Regeringens handlingsplan for miljø og udvikling, som var en opfølgning af anbefalingerne i Brundtlandrapporten og i FNs rapport om miljøperspektiv indtil år 2000. I relation til landbruget blev Handlingsplan mod forureningen af det danske vandmiljø med næringssalte (1987) af afgørende betydning og før denne Miljøstyrelsens NPO-redegørelsen fra 1984 og NPO-handlingsplanen fra 1985. Disse to planer havde til formål at iværksætte foranstaltninger til nedbringelse af kvælstof (N), fosfor (P) og organisk stof (O). Pesticidhandlingsplanen fra 1986 vedrørende halvering af forbruget af bekæmpelsesmidler samt Marginaljordsstrategien fra 1987 om overgang til ekstensiv eller alternativ landbrugsproduktion er ligeledes en del af bæredygtigt landbrugs forhistorie.

Handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget er siden fulgt af flere initiativer, der bl.a. har skærpet miljøkravene vedr. landbrugets gødnings- og pesticidanvendelse. Det gælder bl.a. Vandmiljøhandlingsplan II fra 1998, Pesticidhandlingsplan II fra 2000 og Ammoniakhandlingsplanen fra 2001.

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger hos g.dk

Mest læste artikler

Redigering

Om artiklen

Seneste 2 forfattere: jps@slu.se
10/06/2012; Redaktionen
29/01/2009
Ekspert: BLMa
Oprindelige forfattere: CHun
29/01/2009; EMBa
29/01/2009; HTeAn
29/01/2009

Emnetræ

Natur og miljø
- Økologi
  - ...
  - boblerev
  - bundhenter
  - By- og Landskabsstyrelsen
  - byøkologi
  - bæredygtig udvikling
  - bæreevne
  - Børge Christensen
  - camouflage
  - carbonkredsløb
  - carbon-nitrogen forhold
  - ...