døgnrytme, rytme i levende organismers livsprocesser i døgnets løb, fx i takt med, at dag og nat veksler. En døgnrytme kan vise sig i en arts bevægelse, fødeoptagelse og andre tilbagevendende aktiviteter. Begivenheder, der kun optræder én gang i livsforløbet, kan også vise døgnrytme, fx klækkes bananfluer fra puppen ved daggry. Hos mange dyr er døgnets 24 timer inddelt i en aktivitets- og en hvileperiode, fx er honningbier og dagsommerfugle aktive om dagen (dagdyr), mens flagermus er nataktive (natdyr). Visse insekter er tusmørkeaktive og har to aktivitetsperioder: i skumringen og ved daggry. Dyrs aktivitets- og hvileperioder kan også skifte oftere, fx kan mus have 19 daglige sove- og hvileperioder. De såkaldte eksogene døgnrytmer udløses direkte af periodiske ændringer i miljøfaktorer, fx temperatur. Under konstante miljøforhold forsvinder periodiciteten. Endogene rytmer beror derimod på indre, arvelige forhold i dyrene og viser sig også, når ydre forhold er konstante. Endogene rytmer med periodicitet på ca. 24 timer kaldes circadianrytmer. Se også biologisk rytme.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki