miljø

Eksempler på miljøhistoriske undersøgelser

At de tidlige civilisationer levede i harmoni med naturen, har man ofte betragtet som givet, men fx landbruget i antikkens Grækenland og andre kulturer omkring Middelhavet gav anledning til omfattende ødelæggelse af jordbunden. Det er beskrevet af bl.a. Aristoteles (Meteorologika, 1. bog) og bekræftet af arkæologiske undersøgelser. Der er dog også skriftlige kilder, der fortæller, at man forsøgte at modvirke ødelæggelserne, bl.a. ved at præmiere bønder, der plantede træer.

Ved at undersøge bundlagene i en sø kan man rekonstruere søens historie; det anvendes i vore dages miljøplanlægning. Søen kan analyseres ved fx at studere algerester i boreprofiler fra bunden, idet bundlagene er kronologisk aflejret. Et eksempel er den norditalienske sø Lago di Monterosi; boreprofiler har vist, at den tidligere klarvandede sø for ca. 2200 år siden blev uklar, da der pludselig kom mange alger. Årsagen kendes: Romerne byggede ca. 200 f.Kr. en vej forbi søen; de fældede en skov, og regnen skyllede skovjordens næringsstoffer ud i søen, der på denne måde blev eutrofieret (overgødet, se eutrofiering).

Mennesket afsætter miljøspor mange andre steder end i søernes bund. I borekerner fra Grønlands indlandsis kan man således finde bly, der hidrører fra blysmeltning i de gamle Middelhavskulturer. Vor tids brug af bly som tilsætning i benzin har sat sine tydelige spor gennem ophobning af bly i bl.a. organismer og jord. Strontium i dyreknogler og tritium i grundvand er vidnesbyrd om blandt andet kernevåbenforsøg. Kemikalieaffaldsdepoter kan spores ved at studere arkivernes oplysninger om virksomhedernes, fx gasværkers og renseriers, placering, men undertiden også ved at undersøge naturen. I Kasted Mose ved Århus sporede man eksempelvis et gammelt kemikaliedepot, fordi der voksede en meget kobberkrævende art af mos på stedet (se indikatorart og miljøindikatorer). Se også økohistorie.