strandeng

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Strandeng. Typiske plantearter på en dansk strandeng: 1 kveller; 2 strandannelgræs; 3 harril; 4 sandkryb; 5 strandgåsefod; 6 strandasters.

strandeng, vegetationstype ved kyster. Langs beskyttede saltvands- og brakvandskyster udvikles der på lavtliggende arealer, som regelmæssigt oversvømmes med havvand, en vegetation af salt- og fugtighedstålende græsser og urter, fx kveller, strandannelgræs, harril, sandkryb, strandgåsefod og strandasters. Strandengen er ofte præget af naturligt skabte loer (afvandingssystemer), saltpander (lavtliggende områder, hvorfra saltvandet fordamper), afløbsløse erosionshuller samt myretuer. Vegetationen kan holdes lav af græssende husdyr, hvilket giver gode levevilkår for vadefugle. Dersom græsningen hører op, omdannes strandengen efterhånden til en terrestrisk strandsump med høj vegetation, fx tagrør. Tilbageførsel af tilgroede strandenge er et vigtigt mål for naturgenopretning i Danmark. Fx bliver enge ved Nissum Fjord nu afgræsset regelmæssigt.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Strandeng. Typiske plantearter på en dansk strandeng: 1 kveller; 2 strandannelgræs; 3 harril; 4 sandkryb; 5 strandgåsefod; 6 strandasters.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+480070.801.svg (352.19 kB)

Strandeng. Typiske plantearter på en dansk strandeng: 1 kveller; 2 strandannelgræs; 3 harril; 4 sandkryb; 5 strandgåsefod; 6 strandasters.

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Ekspert
BLMa
Oprindelig forfatter
HPSV
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki