mannitol, mannasukker, mannit, sukkeralkohol dannet ved reduktion af aldehydgruppen i mannose til en alkoholgruppe. Mannitol findes i sukkertang og i saften, manna, fra mannaask (Fraxinus ornus). Det udvindes af den størknede saft, som indeholder ca. 50% mannitol; det er mildt afførende og har været anvendt i afføringsmidler.
Mannitol anvendes under betegnelsen E421 som konsistensmiddel og sødestof i "sukkerfrie" levnedsmidler og slik, idet mannitol ikke giver syre ved bakteriel nedbrydning i munden og derfor ikke beskadiger tænderne. Se også tilsætningsstoffer.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_66229.mp3 (7.32 kB) Ingen beskrivelse | Admin 01/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki