genteknologi (risiko, etik og lovgivning - lægemidler)

Vha. rekombinant DNA-teknologi (gensplejsning) fremstilles siden begyndelsen af 1980'erne lægemidler i stort omfang. Det gensplejsede DNA indsættes i en bakterie, en gærcelle eller en dyrecelle, hvorved der ved opformering, fx for gærcellers vedkommende i gæringstanke, opnås mulighed for fremstilling af større mængder proteiner, der kan anvendes som lægemidler.

Denne teknologi har revolutioneret udvikling og fremstilling af både nye og tidligere kendte lægemidler, især sådanne, der tidligere blev udvundet af dyre- eller menneskevæv med de risici, der var forbundet hermed i form af smitte med virus, der fx kan medføre leverbetændelse eller hiv-infektion, prioner, der kan medføre Creutzfeldt-Jakobs sygdom, eller overførsel af andre skadelige stoffer. Insulin, væksthormon og lægemidler til behandling af blødersygdom blev som de første godkendt i gensplejset form i hhv. 1982, 1985 og 1992.

I 2002 var der mere end 200 godkendte genteknologisk fremstillede lægemidler eller vacciner. Listen over lægemidler omfatter foruden de ovennævnte bl.a. erythropoietin (EPO) til behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt, lægemidler til behandling af visse kræftformer, Crohns sygdom, bensår, dissemineret sklerose, aids, akut hjerteinfarkt, cystisk fibrose, kronisk leddegigt og difteri samt vacciner til forebyggelse af leverbetændelse (hepatitis B og C).

Læs mere om genteknologi.