art - hvor mange arter er der?

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Antallet af arter på Jorden kendes ikke, og der er kun unøjagtige tal for de arter, der er kendt og forsynet med et systematisk navn: mellem 1,4 og ca. 1,8 mio. I Linnés Systema Naturae var der navngivet 9000 forskellige arter af dyr og planter. Hvert år opdages mange nye arter: et meget stort antal hvirvelløse dyr, svampe og mikroorganismer, tre-fire fugle og ca. 20 pattedyr — især små gnavere, men også store dyr, fx Vu Quang-oksen i Vietnam i 1992.

Der findes forskellige skøn over det samlede artsantal, fra 3 mio. til over ti gange så mange; et skøn på 80 mio. arter nød stor bevågenhed i pressen. Et af skønnene, 30 mio. arter, bygger på en undersøgelse i en tropisk regnskov, hvor alle insekterne i enkelte træer blev talt. Man beregnede, at en bestemt træart rummede 600 forskellige insekter, der udelukkende var knyttet til denne art. Med ca. 50.000 forskellige tropiske regnskovstræarter med hver sin insektfauna giver det ca. 30 mio. forskellige insektarter. Dette skøn er behæftet med meget stor usikkerhed, og et mere forsigtigt skøn på et mere solidt grundlag giver et antal på 12,5 mio. arter.

Ikke kun undersøgelser i nye egne, men også nye metoder kan afsløre nye arter. Med molekylærbiologiske undersøgelser af DNA-sekvenser kan man nu skille tilsyneladende ensartede bakterier og andre organismer ud i en lang række typer. I en norsk undersøgelse har man fx i et gram skovjord fundet 4000-5000 forskellige bakterier, der ikke før var kendt.

Læs mere om art.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

  • Der er endnu ingen tags til denne artikel
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/12/2011
Oprindelig forfatter
Redaktionen
28/12/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki