En art kan kun have ét gyldigt videnskabeligt navn. Navnet er bygget op af to led, først et slægtsnavn (genus) og derefter et navn, der angiver en bestemt art inden for slægten (artsepitetet). De to led er latinske eller latiniserede ord. Til sidst skrives undertiden navnet, ofte i forkortet form, på den person, der først navngav den pågældende art. Dunbirk hedder fx Betula pubescens Ehrh, mens vortebirk fra den samme slægt hedder B. pendula Roth. Denne videnskabelige navngivning af arter (den biologiske eller binære nomenklatur) blev skabt af den svenske naturforsker Linné, som i Species Plantarum fra 1753 første gang gjorde konsekvent brug af den. I Systema Naturae (første del 1758, den botaniske del i 1759) blev systemet også anvendt på dyr, og efter vedtagen international standard tager al senere navngivning udgangspunkt i disse værker.
Arter placeres i et hierarkisk (taxonomisk) system, hvor arterne samles i slægter, som igen samles i familier. Familier samles i ordner, og ordner i klasser, der samles i rækker, som igen samles i riger og domæner. Systemet kan undertiden kræve indførelsen af flere niveauer, fx underfamilier. Inden for den enkelte art er der ofte en betydelig variation mellem populationer (grupper af individer) og mellem enkelte individer i populationerne. Ved større forskelle mellem populationer inden for en arts udbredelsesområde kan denne opdeles i racer (fx geografiske eller økologiske racer) eller underarter.
Læs mere om art.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki