art - navngivning

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

En art kan kun have ét gyldigt videnskabeligt navn. Navnet er bygget op af to led, først et slægtsnavn (genus) og derefter et navn, der angiver en bestemt art inden for slægten (artsepitetet). De to led er latinske eller latiniserede ord. Til sidst skrives undertiden navnet, ofte i forkortet form, på den person, der først navngav den pågældende art. Dunbirk hedder fx Betula pubescens Ehrh, mens vortebirk fra den samme slægt hedder B. pendula Roth. Denne videnskabelige navngivning af arter (den biologiske eller binære nomenklatur) blev skabt af den svenske naturforsker Linné, som i Species Plantarum fra 1753 første gang gjorde konsekvent brug af den. I Systema Naturae (første del 1758, den botaniske del i 1759) blev systemet også anvendt på dyr, og efter vedtagen international standard tager al senere navngivning udgangspunkt i disse værker.

Arter placeres i et hierarkisk (taxonomisk) system, hvor arterne samles i slægter, som igen samles i familier. Familier samles i ordner, og ordner i klasser, der samles i rækker, som igen samles i riger og domæner. Systemet kan undertiden kræve indførelsen af flere niveauer, fx underfamilier. Inden for den enkelte art er der ofte en betydelig variation mellem populationer (grupper af individer) og mellem enkelte individer i populationerne. Ved større forskelle mellem populationer inden for en arts udbredelsesområde kan denne opdeles i racer (fx geografiske eller økologiske racer) eller underarter.

Læs mere om art.

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger hos g.dk

Mest læste artikler

Redigering

Om artiklen

Seneste 3 forfattere: Redaktionen
29/12/2011; Lawa
06/03/2009; Redaktionen
04/02/2009
Oprindelig forfatter: JBun
29/01/2009

Emnetræ

Biologisk systematik
- art
  - art - artsdannelse
  - art - artsdiversitet
  - art - hvor mange arter er der?
  - art - navngivning