BioNyt Videnskabens Verden

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

BioNyt Videnskabens Verden, tidl. Bio-Nyt, BioNyt/Populær Forskning, dansk populærvidenskabeligt tidsskrift inden for naturvidenskab med særligt fokus på biologiske emner, herunder lægevidenskab. Det er det danske populærvidenskabelige tidsskrift med bred emnekreds, som i dag er udkommet i længst tid (det udkom 3 år før Illustreret Videnskab).

Bladet blev startet af biolog og bibliotekar Ole Terney i december 1980, men overgik senere til at blive udgivet af Foreningen af Yngre Biologer - Biologisk Forum med Ole Terney som redaktør. Bladet støttes af Tipsmidlerne via Undervisningsministeriet. En kreds af fremtrædende forskere indgår i bladets støttegruppe.

Bladet fokuserer på international forskning. Gennem dets 30-årige eksistens er alle artiklerne bortset fra en håndfuld blevet skrevet af Ole Terney. Artiklerne har referencenumre til kilder. Kilderne kan ses på tidsskriftets hjemmeside www.bionyt.dk.

Bladet holdes af de fleste gymnasier og bruges bl.a. til specialeopgaver her. Der er udgivet en lang række temanumre om bl.a. kloning, stamceller, livets opståen og udvikling, svampe, alger, biomimetik, lægemiddelproduktion i landbrugsprodukter, religion og biologi, astronomi, husketeknik, svineinfluenza, fugleinfluenza, SARS, evolutionsdebat, seksualitet, biologiske våben, kogalskab, lysterapi, ecstasy, Tourettes syndrom, Alzheimers sygdom, Jordens alder, dræbersneglen, vækstfremmere til landbrugsdyr, regnorme og spredning af regnormeædende fladorme, dyrkning af regnorme, betingelser for liv uden for Jorden, biobanker (banker med humane celleprøver), elmesyge, hormoner i miljøet, PNA (kunstigt DNA), gensplejsning og miljø, PCR (opformering af DNA-afsnit), biosensorer, nanoteknologi og klimaændringer. 

Temaerne beskrives ofte mere dybtgående i spørgsmål-svar-form på bladets hjemmeside. Eksempelvis suppleres bladets artikel om partikelfysik med internetsidens spørgsmål og svar; der er fx 500 spørgsmål/svar om klima, 180 spørgsmål/svar om astronomi og 100 spørgsmål/svar om stamceller. Internetsiden har artikler, der ikke kræver adgangskode, samt artikler og spørgsmål/svar, som kræver adgangskode, dvs. abonnement. BioNyts 500 svar på ofte stillede spørgsmål inden for emnet klima kan ses her: http://www.klimadebat.dk/bionyt-500-svar-om-klima-c13.php

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
sthornval
25/03/2014
Redaktionen
02/08/2010
www.bionyt.dk
20/07/2010
Oprindelig forfatter
www.bionyt.dk
20/07/2010

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki