bestemmelsesnøgle, tabel til brug ved identifikation af organismer eller fx mineraler; oftest brugt i flora- og faunaværker til artsbestemmelse. En bestemmelsesnøgle opremser to eller flere alternative påstande, hvoraf kun én er rigtig for den ting eller organisme, der skal bestemmes, og leder videre til næste led. En nøgle for anemoneslægten kunne fx se således ud:
| 1. | blade 3-lappede | blå anemone |
| blade håndsnitdelte | gå til 2 | |
| 2. | blomsterblade 10-20 | blegblå anemone |
| blomsterblade 6-9 | gå til 3 | |
| 3. | blomster gule | gul anemone |
| blomster hvide eller rødlige | hvid anemone |
På denne måde indsnævres antallet af muligheder, indtil ens objekt er bestemt til den rigtige art eller genstand.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki