kleistogami, (af gr. kleistos 'tillukket' og -gam), selvbestøvning inden for en lukket blomst. Hos en del plantearter, fx skovsyre, violer og visse græsser, dannes foruden de almindelige, åbne blomster også en type blomster, der er mindre og forbliver lukkede. De indeholder dog støvdragere og pistiller, så der kan ske bestøvning og udvikling af normale frø. Kleistogame blomster udvikles ofte sent i blomstringsperioden, da bestøvende insekter er sjældne. Kleistogami fungerer som en mekanisme, der sikrer produktion af frø også i de tilfælde, hvor den ordinære blomstring og frøsætning er slået fejl, fx på grund af dårlige vejrforhold.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki