vin

© Kirsten Tind

Vin. 1 Blomstrende vinranke (Vitis vinifera). Ved hvert bladfæste findes en slyngtråd modsat bladet og et antal skud, af hvilke nogle danner blomsterstande, andre knopper eller sideskud. 2 Del af blomsterstanden med fire blomster. Blomsterne er små og grønne med meget små og afrundede bægerblade. Kronen består af fem sammenvoksede kronblade, der falder af som en tør hætte, når de fem sammenkrummede støvbærere retter sig ud; hætten ses nedenfor. Ved basis af frugtanlægget ses det nektardannende organ som en gul ring. 3 To sorter af spisedruer, tv. den sortblå sort 'Napoleon' og th. grønne druer af sorten 'Italia'. Druerne kan som modne være grønne, ravfarvede, vinrøde eller næsten blåsorte. 4 Gennemskåren grøn drue, der viser to frø, druekerner, som sidder på frøstolen i det saftige frugtkød.

vin, Vitis, slægt af lianer i vinfamilien med 65 arter naturligt udbredt i de varmere dele af den nordlige halvkugle, især i Nordamerika og det østlige Asien. I Europa og Mellemøsten findes kun arten alm. vin, Vitis vinifera. Den er formodentlig oprindelig vildtvoksende i Lilleasien og Kaukasus, men har været dyrket siden den egyptiske oldtid. En forvildet varietet (V. vinifera var. sylvestris) findes undertiden i skove i Sydeuropa.

Vha. slyngtråde kan vin klatre til en højde af 20 m eller mere, men ved dyrkning beskæres planterne som regel til en højde af få meter. Stænglerne har brunlig bark, der sprækker i lange flager. Bladene er håndlappede og groft savtakkede. De små, grønne blomster sidder i løse, hængende blomsterstande. Frugten (vindrue) er et bær med et lille antal pæreformede frø i et kød rigt på sukkerarter (glukose og fruktose). Frugterne anvendes til frisk konsum, vinfremstilling, druesaft og tørrede (se rosiner).

Blandt de øvrige arter bør især nævnes V. labrusca, amerikavin, der er vildtvoksende i det østlige USA, men kendes i kultur fra 1600-t. Arten minder om den europæiske vin, men bladene har filtet underside, og bærrene har muskatagtig smag.

© Colourbox

Vin. Dyrkning af vin.

Arten er vigtig som podeunderlag for europæiske vinsorter, da rødderne er modstandsdygtige over for vinlus (Phylloxera). Andre nordamerikanske arter har spiselige bær, fx V. aestivanis, amerikansk sommerdrue, V. candicans, mustangdrue, og V. vulpina, rævevin. Blandt de arter, der hovedsagelig dyrkes som prydplanter, kan nævnes V. amurensis, amurvin, fra Sibirien og V. coignetiae, japansk vinranke, fra Korea og Japan; bladene af begge får smukke efterårsfarver.