Wilhelm Friderich Pfeffer, 1848-1920, tysk kemiker og plantefysiolog, professor i bl.a. Bonn, Basel og Leipzig. Pfeffer arbejdede især med osmotiske forhold i planteceller og udviklede nøjagtige metoder til måling af osmotiske tryk; han lagde derved grundlaget for J.H. van't Hoffs videre arbejde med osmose. Han studerede desuden tropisme hos planter (se plantebevægelser) og kemotaksi hos mikroorganismer. Pfeffer tiltrak elever fra mange lande, og P. Boysen Jensen udførte sine første forsøg med vækststoffer hos ham i Leipzig.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki